Tag Archives: Studieophold

Hjemkomst..

.. Stod der jo ganske rigtigt i min overskrift, som Charlotte påpegede for et par måneder siden efterhånden. God idé – Det må jeg hellere få skrevet noget om; alt det der ikke står noget om endnu. De måneder siden – shit – November, hvor der i virkeligheden nåede at ske en hel masse. Og selvfølgelig skal det være nu, få uger før projektaflevering, for jeg burde bruge tiden meget, meget mere fornuftigt.

Vi tager dem lige lidt hurtigt, nogenlunde kronologisk:

  • Færdiggøring af artikel som blev indset til en konference. Den blev så efterfølgende afvist, men det tager vi ikke så tungt, da målet var at skulle indsende den til en videnskabelig journal alligevel. Kunne nu ellers have været skægt med en tur til London her til sommer, men sådan kan det jo gå :)
  • Fantastisk sej og alternativ juleaften på Ihouse – Der blev serveret frikadeller med brunede kartofler, dertil japanske okonomiyaki (En slags kålpandekager) og miso suppe (smager af tang), med pastasalat til, som det åbenbart ikke er underligt at få i Tyskland. Til jul. Sære tyskere. Franskmand stod for vin og historier om den franske revolution, mens koreaner fortæller om hvor kort der er fra at Nord Korea beslutter sig for at gøre noget ved truslerne, til Seoul ikke længere eksisterer.
  • Juledag blev tilbragt til julefest hos bekendt, halvdansk familie under ganske skyfri himmel, i shorts og 30°. Ikke hvad man umiddelbart forbinder med jul derhjemme, men ganske hyggeligt. Og så var der sild, æbleskiver og dansk julebag hvilket gjorde det hele på én gang meget mere anderledes og meget mere hjemligt.
  • Dernæst tilbragte jeg en uge eller 2 i Boston med gode venner, henover nytårsaften. Jeg fik set lidt til Boston, lidt til MIT og Harvard og lidt til Dunkin Donuts, men må indrømme at jeg brugte det meste af min tid i deres ualmindeligt svær-at-stå-op-fra..-ie stol, mens vi så film. Jeg havde simpelthen hverken behov for at begive mig ud i snestorm i næsten-sommertøj eller appetit på flere store oplevelser. Istedet fik jeg så oplevelser som at få 3 store pizzaer leveret til døren, efter man kommer hjem fra byen. Til 30cent stykket for de to sidste. Eller store bøffer til ikke særligt mange penge. Det er også værd at tage med.

Jeg vil lige knytte en kommentar til nytårsaften i Boston. Kald det en advarsel, en sjov anekdote eller noget helt tredje.

Vi bestilte, nytårsaften, bord ombord på et skib som ville sejle os rundt i Bostons havn hele aftenen. Det bliver fedt, tænkte vi allesammen – Første parket til et brag af et nytårsshow ind over en kæmpeby som Boston – Det kan ikke andet end at blive en fantastisk udsigt. Og udsigten fejlede intet – Byen er smuk. Desværre fejrer amerikanerne nytår på en lidt anden måde end man kender det fra Danmark. Byen arrangerer simpelthen fyrværkerishow. Det er ikke noget med fulde fædre der tænder store raketter med store cigarer – Næh! Det er 5 minutters ganske fint show. Men så er det også det. Ikke en himmel der er oplyst af fyrværkeri hvor end man kigger hen – I stedet et afmærket og koordineret show. Og når så det er slut, er det slut.

Nå, tænkte vi. Så kan vi vel i det mindste drikke os fulde. Nej. Baren lukker – selvfølgelig – kl 24. Det var her jeg virkelig begyndte at fornemme, at jeg ville få en markant anderledes nytårsaften end jeg har været vant til. Skibet sejlede så rundt i 30-45 minutter mere, før vi kunne tage i byen. Eller, det vil sige, før jeg kunne tage i byen. Jeg endte med at tage afsted alene, fordi jeg simpelthen ikke ville finde mig i at min nytårsaften sluttede kl 00:45. Så jeg tog i byen, fandt nogle og snakke med og tog så hjem kl 02:00 da alt lukkede :)

På vej hjem skrev jeg lidt med nogle hjemmefra – De var også på vej hjem, bare 6 timer foran.

Har jeg fortrudt at tilbringe nytårsaften i USA? Nej. Det var en skæg oplevelse og ikke noget jeg ville være foruden. Ville jeg gøre det igen? Nej. Boston var dog et hit og klart noget jeg kunne finde på at besøge igen – Specielt i mildere vejr.

Hvad så med turen? Hvis jeg skal konkludere og underspille lidt, vil jeg sige det har været en af de fedeste oplevelser i mit liv. Jeg kan ikke anbefale det nok, at tage afsted. Jeg har fået venner for livet, overalt i verden. Jeg har lært at jeg kan klare mig i et andet land, uden at have mit netværk med. Jeg har fuldstændigt forelsket mig i Californien og ved jeg bliver nødt til at komme tilbage en dag. Jeg har lært at der findes en gud (de siger de i hvert fald ofte i radioen) og at hans gave til verden er Chipotle, en mexikansk restaurant. Eller Urbann Turbann.

Hvad jeg ikke ville give for sådan en friskbagt naan med butter chicken og coconut chutney.

Sidespring.

Jeg har fået smag for forskning, hvilket også har kunnet ses i mit masterprojekt, der er meget mere forskningsorienteret end tidligere projekter har været.

Men det var egentlig også et sidespring.

Tak, fordi i har fulgt med i min tur – Det har virkelig været fantastisk. Bloggen har kun været et øjebliksbillede af hvad der er sket rundt omkring og gør slet ikke min tur ret – spørg mig endelig hvis der er noget der skal uddybes eller noget i vil høre mere om.

Tak for en god tur :)




Eksplosion på campus!

Den nærlæsende medlæser har måske set på facebook at der for nyligt var en eksplosion på campus! En ganske seriøs én endda, med en gigantisk, 3-etagers flamme. Dette betød at campus blev evakueret og alt undervisning blev stoppet. Heldigvis kom nærmest ingen til skade – en enkelt blev kørt på hospitalet med mindre skader, men det lød mest som om det var for en sikkerheds skyld.

Synderen var åbenbart en kobbertyv, der havde ødelagt en transformer. Transformeren blev sat ud af spillet, hvilket lagde elnettet ned i et lille kvarters tid. Dette betød dog også at en amoniaktank begyndte at lække. Dette, sammen med nogle uheldigt placerede gnister, resulterede i en større eksplosion som lagde elnettet ned igen – denne gang i godt 4 timer. Dette betød at vi blev nødt til at spise aftensmad i mørke, med stearinlys, og at vi blev nødt til at betale for vores måltid, ved at få skrevet vores navn ned. Denne praksis betød så oven i købet længere kø til det hele. Heldigvis var der bestilt bord i spisesalen til min etage, så vi kunne lære hinanden at kende. Derfor var vi ankommet tidligt og var derfor de første der fik lov at hente mad.

Blackoutet forløb ganske rolig. Dette kan tildels være fordi WiFi åbenbart kører på vores emergency generator. WiFi og elevatorer, men ikke bare en enkelt lampe i den enorme spisesal. Jeg forventer dog at situationen havde set noget mer kaotisk ud, hvis blackoutet var fortsat til folk var løbet tør for strøm på deres bærbare computere og deres smartphones.

I stedet for at sidde og kukelere i mørket, tog vi på bar, for at sidde og vente på at alt der her gik i sig selv igen :)




First Class!

Torsdag havde jeg min første undervisning. Det er meget anderledes herovre, end det er derhjemme. Jeg er vant til at en dag består af 2 blokke af 4 timer, hvor der så enten er undervisning eller ej. Hvis der er undervisning, foregår dette typisk i de første 2 timer, med en 2-3 pauser, lidt afhængigt af hvor tungt stoffet er. Den sidste tid bruges så på opgaveregning, hvor underviseren går rundt og checker om der er nogle spørgsmål. Man møder klokken 8 og går hjem ca. kl 16, og så er der en god halv times frokostpause midt på dagen.

Sådan fungerer det ikke her. En undervisningstime tager typisk halvanden time og starter fra klokken 9:30. Jeg kunne godt forestille mig, at de allerede starter klokken 8, men det har jeg endnu ikke oplevet. Det lader ikke til der er den samme form for koordinering mellem undervisere herovre, da flere klasser ligger oveni hinanden. Hvis de ikke ligger oveni hinanden, ligger de ofte back-to-back. Eksempelvis havde jeg i dag 3 classes: Fra 9:30 til 11:00, fra 11:00 til 12:30 og fra 12:30 til 14:00. Den snu læser har måske luret at der ikke umiddelbart er meget tid til pause mellem sådan et par timer. Og det er fuldstændigt korrekt! I stedet har de en (måske uofficiel) regel om, at undervisningen først starter 10 minutter efter der er annonceret. Det er meget heldigt, da man som oftest skal gå mellem forskellige bygninger, for at komme til sin undervisning. Der er ca. 10-15 minutters gang mellem hver, så jeg er konsekvent kommet for sent til al undervisning, undtagen den første. Men det lader de til at tage meget fint. Jeg kunne forestille mig, at det måske er værre på Undergrad niveau, da det lader til at mange af dem stadig bliver behandlet lidt som børn herovre.

Derudover lader det til, at der mere eller mindre er forbud mod at tage mad og drikke med ind til undervisningen. Derfor tillader jeg mig at spekulere lidt i, om det måske kan være, at det ikke er normalt at tage classes på den måde jeg gør, men i stedet sprede dem ud over længere tid, så man for eksempel tager nogle det ene år, og så tager resten det næste år. Men det er jeg heller ikke sikker på, da jeg har hørt rygter om at de kører i 2-års cykluser herovre, så undervisning først bliver gentaget 2 år senere. Det kan være min kombination af kurser bare er uheldig.

Det lader til at de går en del mere op i hjemmearbejde og lektier generelt herovre. Der er meget der skal læses til hver gang og det lader til at niveauet gør at man er nødt til det. I Aalborg var det ofte til at slippe igennem med at læse op til eksamen, men her er der løbende evalueringer, midterms og flere “homeworks” some de kalder dem – Mere eller mindre afleveringer, tror jeg, som man kender dem fra gymnasiet.

Jeg har fundet frem til, at jeg vil følge 2 af de classes jeg var til i dag: Convex Optimization med Laurent El Ghaoui klokken 11:00 og Control of Nonlinear Dynamic Systems med J. Karl Hedrick klokken 12:30. Derfor har jeg 3 timer midt på dagen, hvor jeg mere eller mindre ikke har mulighed for hverken vådt eller tørt. Min umiddelbare plan er at pakke tasken med gratis frugt om morgenen, og overleve på det, indtil jeg kan få noget at spise igen. Det kan være det bliver nemmere, når jeg rigtigt kommer igang med mit projekt, da jeg bruger mere af min tid lige i nærheden af der hvor jeg skal have kurser, så jeg kan spise lige før og lige efter. Nu må vi se.




De flinke unge mennesker

Ihouse er et fantastisk sted at møde nye mennesker. Alle er utroligt imødekommende og mere eller mindre i samme båd, så de nærmest ingen kender. Derfor er det ikke bare velset, men nærmest forventet at man sætter sig ved tilfældige folk rundt omkring, når der er mad. Forleden sad jeg sammen med universitets vand-polo hold og snakkede om sport, og senere med en biologi-studerende syd-koreaner som ikke længere spiller computer, fordi han blev for afhængig af Warcraft 3. Det er supernemt, men meget anderledes end den danske metode: at drikke sig fuld, og så er man venner med dem man stadig kan huske dagen efter.

Efter at have siddet to mand på Ihouse-cafeen, fredag aften, med en udemærket, indendørs, veldokumenteret øl i hånden og undret os over hvor folk var henne, fandt vi lørdag aften ud af, at det er i husets game-room, det hele foregår. Her mødte vi Steve, en gut fra London som er herovre for at studere Civil-Engineering, Henry, en irlænder som studerer .. noget. Vi sad og snakkede om, hvad man savner derhjemmefra – En vi alle kunne blive enige om, var muligheden for bare at sætte sig ned og drikke en enkelt øl. De lader til at folk herovre enten holder sig ganske ædru, eller drikker sig helt i hegnet. Derudover mødte jeg en hel flok nordmænd og svenskere, som jeg ikke umiddelbart husker navnene på. Der var som minimum en Lasse og en Jesper. Men Lasse var tysk. Vist nok. Derudover mødte vi en ordentlig flok tyskere, som vi har brugt lidt tid med.

GameRoom @ Ihouse

GameRoom @ Ihouse

I løbet af aftenen her ankom der en større flok Singaporeanere (?), som havde taget en buffet med. De havde åbenbart været til noget forsamling for studerende fra deres hjemmeuniversitet, hvor der havde været alt for meget mad.

Hotwings, Chili-Poppers, chips, salsa, kage .. Alt hvad hjertet begærer.

Hotwings, Chili-Poppers, chips, salsa, kage .. Alt hvad hjertet begærer.

Efter at have spist os mætte og drukket de de øl vi havde købt os, blev det tid til at finde et sted, hvor der kunne købes flere. Vi gik mod en bar kaldet Free House, ikke langt fra Ihouse. Her måtte desværre gå igen, da klokken jo var blevet 23:30. Derfor måtte vi se os om efter et nyt sted. Vi havde hørt at mange af de Fraternity-houses, som ligger i området, holder åbent hus lige for tiden, med fri bar og hvad der ellers dertil hører, så vi besluttede os for at besøge sådan et.

Det er nøjagtigt ligesom i filmene. Bare med flere asiater.

Der kunne sagtens være flere spil beerpong i gang, på ét bord.

Der kunne sagtens være flere spil beerpong i gang, på ét bord.

Overalt var der folk der spillede beerpong og drak af røde plastik kopper. Der stod fustager rundt omkring i hjørnerne, på is, som skulle pumps for at der kom noget ud. Folk lavede keg-stands (blev holdt op med fødderne i vejret, mens de drak direkte fra fustagen) og det var umuligt at komme rundt, for det enorme antal mennesker der var.

I kælderen var der diskotek, med strobelys, DJ og en bar som kun serverede øl, pepsi og vodkashots i små papirkopper. Gratis, selvfølgelig.

Efter lidt tid valgte vi at gå videre, for at se nogle af de andre Frat-houses. Flere af dem var dog blevet lukket ned af politiet – Klokken nærmede sig jo trods alt en 00:30 – 1 stykker. Derfor satte vi så småt næsen hjemad mod Ihouse. Her satte vi os og snakkede lidt med nogle vældigt flinke amerikanere, som fortalte os lidt om hvad der var værd at se her i Californien, hvad man skal passe på og hvordan det generelt er at leve her. Super spændende.

 




Projektstart

I går havde jeg mit første møde med min nye vejleder. Super flink fyr; det gik over alt forventning! Han spurgte til hvad jeg synes om området og hvordan det gik, hvorefter vi diskuterede hvilke projekter jeg kunne arbejde med. Vi blev enige om, at jeg skal arbejde sammen med Lawrence Berkeley Lab og US Airforce Base i Los Angeles, om at lave kontrolleret opladning af El-biler; altså reagere på hvor meget strøm der er tilgængeligt for at oplade med forskellig styrke på forskellige tidspunkter. Eller endda nogle gange aflade, hvis det er nødvendigt, så strømmen kan bruges andetsteds, når efterspørgelsen er høj men produktionen er lav. Derudover lagde han vægt på, at han synes jeg skal sørge for at nyde mit ophold her, og benytte mig af de muligheder der er her.

Mit skema bliver noget anderledes end jeg er vant til derhjemme. Normalt møder jeg kl 8 om morgenen og bliver på universitetet for at arbejde, indtil kl 16. Her er der meget mere frie rammer. Jeg kan sidde hjemme, sidde på kontoret, gå til forelæsninger eller forskellige andre ting, som jeg lige har lyst. Det kunne jeg teknisk set også i Aalborg, men sådan var den gængse arbejdsform bare ikke rigtigt. Jeg fik foreslået nogle kurser jeg kunne følge hvis jeg havde lyst, hvilket jeg bestemt har tænkt mig at gøre. Derudover blev jeg inviteret og opfordret til at tage med til nogle præsentationer ved Lawrence Berkeley Lab, som åbenbart har nogle rigtigt gode nogle af slagsen, her i efteråret.

Det her bliver godt! :)

 




Teknikken

Før jeg tager afsted, har jeg gerne ville have noget teknik herhjemme op at køre. Det har jeg brugt de sidste par dage på, hvilket betyder at Charlotte mere eller mindre kan bruge det hele derhjemme, uden nogensinde at røre en terminal eller fejlfinde på router-opsætningen. Det er jeg sikker på hun sætter stor pris på. At dette betyder at vi nu igen kan bruge fjernsynet i soveværelset er bare endnu en bonus!

Derudover har jeg endelig fået min portforwarding til at virke ordentligt og sat det hele op som jeg gerne vil have, så jeg kan tilgå (og konfigurere) det hele fra USA! Dobbelt op på fedt! Jeg satser derfor lidt og vil forsøge at tilgå mine filer via FTP, fremfor at have en ekstern harddisk med.

Efter at have fået mit portforwarding til at virke, har jeg også fået mine DNS indstillinger på mit eget domæne til at fungere, så jeg nu har nogle lidt rarere *.frederikjuul.dk adresser, fremfor noget 130.153.80.120:22 halløj.

Det duer bare! :-)




Det økonomiske aspekt

En af de ting jeg spekulerede meget på, før jeg gik i gang med at planlægge min tur, var hvorvidt det virkeligt var muligt at få nogen form for penge til at betale for turen.

Da jeg i første omgang begyndte at planlægge et studieophold i Australien, måtte jeg efter mange måneders søgen tage til takke med små 8000 kr. Det kan man ikke både komme til Australien og tilbage igen for, så jeg måtte vælge mellem at tage lån, eller blive hjemme. Hjemme blev jeg, hvilket jeg ikke har fortrudt, men det gav mig en sund skepsis overfor, om det overhovedet var muligt at skrabe nok penge sammen til at kunne komme afsted.

Da jeg nu i anden omgang skulle til at søge penge, blev det hurtigt gjort klart at det var vigtigt at komme tidligt i gang. Derfor havde jeg allerede i starten af Oktober 2012 et første udkast til en ansøgning klar. Her var den helt store udfordring i mine øjne at få stablet et budget på benene – Jeg vidste simpelthen ikke hvordan sådan et skulle se ud; om man skal inkludere sin opsparing, sin løn eller hvad der er vigtigt at have med. Men efter at have fået sendt flere ansøgninger afsted og fået svar på næsten lige så mange, tror jeg min konklusion er, at jeg ikke havde behøvet bekymre mig så meget over det. Det er faktisk rimeligt simpelt. Man lister sine indtægter og udgifter for perioden op og ender derfor sansynligvis i et stort og uoverskueligt minus. Men det er helt i orden. Så kan fondsbestyrelserne se, at her er der virkelig mulighed for at støtte. For man tager jo afsted alligevel; så må minus være minus og pengene kan lånes i banken.

Derfor endte jeg i mit endelige budget med et minus på ca 92.000. Jeg inkluderede ikke noget af min opsparing – for det første fordi jeg tænkte at det kunne være utroligt fedt at kunne komme afsted, uden at skulle trække for meget på de penge man regner med som sit sikkerhedsnet; for det andet fordi jeg tænkte at et større minus giver mulighed for at der er flere der forbarmer sig over én.

Når det så er sagt, tror jeg samtidigt det er fornuftigt at nævne, at hele mit budget blev bakket op af kildehenvisninger, som blandt andet tog udgangspunkt i et budget jeg havde fundet på Berkeleys officielle hjemmeside. Derudover var der priser og pris-estimater på alt andet jeg mente jeg fik brug for. Heriblandt en ny computer.

Pt. har jeg ansøgt ca.20 – 25 fonde, og modtaget penge fra:

Og mange tak til dem! På trods af, jeg har fået et godt stykke under halvdelen af de fonde jeg har søgt, har jeg stadig fået over halvdelen af de penge jeg skal bruge, og jeg har derfor valgt at indstille søgningen indtil videre. Dette skyldes at jeg tror, jeg måske har overvurderet mit forbrug, og at jeg derfor godt kan “nøjes” med de penge jeg har modtaget.

En anden vigtig ting at tænke på er Skat, i det her tilfælde. pr. 5. Juli 2013 siger skattereglerne at man må modtage (455+195) kr pr. døgn man er afsted til brug på kost, logi og småfornødenheder. Derudover er de udgifter man har til studiestedet skattefrie.

Med andre ord føler jeg, at jeg har gjort mig mere eller mindre de overvejelser der er nødvendige at få gjort sig, før jeg tager afsted, angående det økonomiske. Hertil kommer selvfølgelig forsikring og at få bestilt selve rejsen, som er det sidste jeg arbejder på lige nu, før jeg endelig kan sige, at jeg er helt klar til at komme afsted!