Tag Archives: Rejse

Hjemkomst..

.. Stod der jo ganske rigtigt i min overskrift, som Charlotte påpegede for et par måneder siden efterhånden. God idé – Det må jeg hellere få skrevet noget om; alt det der ikke står noget om endnu. De måneder siden – shit – November, hvor der i virkeligheden nåede at ske en hel masse. Og selvfølgelig skal det være nu, få uger før projektaflevering, for jeg burde bruge tiden meget, meget mere fornuftigt.

Vi tager dem lige lidt hurtigt, nogenlunde kronologisk:

  • Færdiggøring af artikel som blev indset til en konference. Den blev så efterfølgende afvist, men det tager vi ikke så tungt, da målet var at skulle indsende den til en videnskabelig journal alligevel. Kunne nu ellers have været skægt med en tur til London her til sommer, men sådan kan det jo gå :)
  • Fantastisk sej og alternativ juleaften på Ihouse – Der blev serveret frikadeller med brunede kartofler, dertil japanske okonomiyaki (En slags kålpandekager) og miso suppe (smager af tang), med pastasalat til, som det åbenbart ikke er underligt at få i Tyskland. Til jul. Sære tyskere. Franskmand stod for vin og historier om den franske revolution, mens koreaner fortæller om hvor kort der er fra at Nord Korea beslutter sig for at gøre noget ved truslerne, til Seoul ikke længere eksisterer.
  • Juledag blev tilbragt til julefest hos bekendt, halvdansk familie under ganske skyfri himmel, i shorts og 30°. Ikke hvad man umiddelbart forbinder med jul derhjemme, men ganske hyggeligt. Og så var der sild, æbleskiver og dansk julebag hvilket gjorde det hele på én gang meget mere anderledes og meget mere hjemligt.
  • Dernæst tilbragte jeg en uge eller 2 i Boston med gode venner, henover nytårsaften. Jeg fik set lidt til Boston, lidt til MIT og Harvard og lidt til Dunkin Donuts, men må indrømme at jeg brugte det meste af min tid i deres ualmindeligt svær-at-stå-op-fra..-ie stol, mens vi så film. Jeg havde simpelthen hverken behov for at begive mig ud i snestorm i næsten-sommertøj eller appetit på flere store oplevelser. Istedet fik jeg så oplevelser som at få 3 store pizzaer leveret til døren, efter man kommer hjem fra byen. Til 30cent stykket for de to sidste. Eller store bøffer til ikke særligt mange penge. Det er også værd at tage med.

Jeg vil lige knytte en kommentar til nytårsaften i Boston. Kald det en advarsel, en sjov anekdote eller noget helt tredje.

Vi bestilte, nytårsaften, bord ombord på et skib som ville sejle os rundt i Bostons havn hele aftenen. Det bliver fedt, tænkte vi allesammen – Første parket til et brag af et nytårsshow ind over en kæmpeby som Boston – Det kan ikke andet end at blive en fantastisk udsigt. Og udsigten fejlede intet – Byen er smuk. Desværre fejrer amerikanerne nytår på en lidt anden måde end man kender det fra Danmark. Byen arrangerer simpelthen fyrværkerishow. Det er ikke noget med fulde fædre der tænder store raketter med store cigarer – Næh! Det er 5 minutters ganske fint show. Men så er det også det. Ikke en himmel der er oplyst af fyrværkeri hvor end man kigger hen – I stedet et afmærket og koordineret show. Og når så det er slut, er det slut.

Nå, tænkte vi. Så kan vi vel i det mindste drikke os fulde. Nej. Baren lukker – selvfølgelig – kl 24. Det var her jeg virkelig begyndte at fornemme, at jeg ville få en markant anderledes nytårsaften end jeg har været vant til. Skibet sejlede så rundt i 30-45 minutter mere, før vi kunne tage i byen. Eller, det vil sige, før jeg kunne tage i byen. Jeg endte med at tage afsted alene, fordi jeg simpelthen ikke ville finde mig i at min nytårsaften sluttede kl 00:45. Så jeg tog i byen, fandt nogle og snakke med og tog så hjem kl 02:00 da alt lukkede :)

På vej hjem skrev jeg lidt med nogle hjemmefra – De var også på vej hjem, bare 6 timer foran.

Har jeg fortrudt at tilbringe nytårsaften i USA? Nej. Det var en skæg oplevelse og ikke noget jeg ville være foruden. Ville jeg gøre det igen? Nej. Boston var dog et hit og klart noget jeg kunne finde på at besøge igen – Specielt i mildere vejr.

Hvad så med turen? Hvis jeg skal konkludere og underspille lidt, vil jeg sige det har været en af de fedeste oplevelser i mit liv. Jeg kan ikke anbefale det nok, at tage afsted. Jeg har fået venner for livet, overalt i verden. Jeg har lært at jeg kan klare mig i et andet land, uden at have mit netværk med. Jeg har fuldstændigt forelsket mig i Californien og ved jeg bliver nødt til at komme tilbage en dag. Jeg har lært at der findes en gud (de siger de i hvert fald ofte i radioen) og at hans gave til verden er Chipotle, en mexikansk restaurant. Eller Urbann Turbann.

Hvad jeg ikke ville give for sådan en friskbagt naan med butter chicken og coconut chutney.

Sidespring.

Jeg har fået smag for forskning, hvilket også har kunnet ses i mit masterprojekt, der er meget mere forskningsorienteret end tidligere projekter har været.

Men det var egentlig også et sidespring.

Tak, fordi i har fulgt med i min tur – Det har virkelig været fantastisk. Bloggen har kun været et øjebliksbillede af hvad der er sket rundt omkring og gør slet ikke min tur ret – spørg mig endelig hvis der er noget der skal uddybes eller noget i vil høre mere om.

Tak for en god tur :)




San Diego, dude!

Det eneste der adskilte vores hostel fra stranden var den lille boardwalk / cykelsti.

Sidste weekend besluttede vi os, i anledningen af Veterans Day, for at tage til San Diego for at nå at nyde den sidste vintersol. Vi kender et par stykker, Troels og Jacob, som tilbringer efterårs semesteret dernede, men vi fik desværre planlagt vores tur lige oven i deres Hawaii-tur, så dem fik vi ikke set noget til.

Vi lejede os en fin lille Toyota i Berkeley om torsdagen og satte så torsdag eftermiddag kurs mod San Diego – De 8-10 timer turen skulle tage var ingen sag, var vi sikre på. Aldrig om jeg nogensinde havde kørt så langt i Europa for at tilbringe en weekend på ingenting – Det ville placere mig et eller andet sted i Sydtyskland, umiddelbart uden mærkbart bedre vejr. Men det er noget andet herovre, efter man har vænnet sig til at 30 minutters kørsel – ca. afstanden mellem Aalborg og Frederikshavn – er “lige i nærheden”.

LA by night! 5-banet motorvej nærmest helt for os selv!

LA by night! 5-banet motorvej nærmest helt for os selv!

Turen forløb også forholdsvist stille og roligt, med et par enkelte stop hist og her for lige at strække ben og finde lidt mad og drikke. Vi ankom på hostellet vi skulle bo på kl. 3 om natten, hvor vi blev checket ind. Jeg har boet på hostel før, en enkelt gang i København da vi var afsted i 3.g. på HTX. Men aldrig helt på denne måde. Vi 3 delte et værelse, med 4 køjesenge, på godt og vel 4x7m med 5 andre, som blev udskiftet henover weekenden. Det var en speciel oplevelse men gjorde det utroligt nemt at møde mennesker, da man sådan set er nødt til at finde ud af at kunne enes. Hostellet hed Banana Bungalow kan snildt anbefales til folk som har lyst til at tage en tur til San Diego. Det er et ungdomshostel, hvilket sådan set bare vil sige at der er rig mulighed for at fester osv. Det kræver dog at man ikke umiddelbart har det store behov for privatliv. Til gengæld er der så alle muligheder for at låne strandgrej eller leje cykler, skateboards og hvad man nu ellers skulle få brug for.

Udsigten fra min seng. Jeg var så heldig at få den øverste køje.

Udsigten fra min seng. Jeg var så heldig at få den øverste køje.

 

Det eneste der adskilte vores hostel fra stranden var den lille boardwalk / cykelsti.

Det eneste der adskilte vores hostel fra stranden var den lille boardwalk / cykelsti.

Fredag sov vi længe, efter at have kørt hele natten. Da vi stod op lavede vi morgenmad (pandekager) og besluttede os for at slappe lidt af på stranden og udforske lokalområdet. Sådan gik det meste af dagen sådan set, selvom vi havde sagt til os selv at vi skulle være noget mere aktive, da vi kun havde 3 dage dernede. Vi gik ind på en lokal restaurant for at få lidt mad og se lidt fodbold. Her bestilte Egon og jeg en øl, mens Thomas “kun” skulle have cola – det undrede vi os lidt over, men spurgte ikke nærmere ind til. Det skulle dog vise sig at der var en meget simpel grund til Thomas ikke bestile alkohol.

Da vi lejede bil havde Thomas haft undervisning og Egon og jeg havde derfor taget hans pas og kørekort med til biludlejningsstedet for også at få Thomas skrevet på som fører af bilen. Desværre havde Egon så ladet Thomas’ pas og kørekort ligge i en taske han ikke tog med til San Diego. Med andre ord havde Thomas ingen måde at bevise han var over 21 og havde derfor ikke mulighed for at bestille øl.. Øv.

Efter vi kom tilbage til hostellet fandt vi dog ud af at han havde sit dykkerbevis med, hvor der både er billede og fødselsdato på! Det måtte være nok tænkte vi. Men det blev vi hurtigt overbeviste om, at det ikke var.

Som plaster på såret tog Egon initiativ til at smutte over efter en ramme øl. 20 minutter senere vendte han tilbage, helt uden øl. Det viste sig at det ikke var nok at han viste sit kørekort til at bevise han var over 21 – på trods af at han er over 1.90m og har længere skæg end jeg har hår på hovedet. Så han var blevet sendt hjem efter pas. Jeg kan godt nok godt forstå der er mange unge herovre som ryger hash, fremfor at drikke sig fulde, når det er så meget nemmere at få adgang til.

Efter at have snakket lidt løst med nogle af folkene i butikken viste det sig at én af grundene til at vi ikke kunne bruge vores kørekort som identifikation var, at der var 3 datoer på kortet: Fødselsdato, udstedelsesdato og udløbsdato. De har med andre ord været i tvivl om Egon har været 26, 2 eller ikke været født før 2058.

Vi tilbragte derfor aftenen på hostellet, fremfor at tage med den partybus der var arrangeret. Her mødte vi 2 danske drenge, Jeppe og Tobias, som for nyligt var blevet færdige med gymnasiet/handelsskole og som rejste rundt i amerika for at se lidt af verden.

Dagen efter sov vi længe og tog på stranden da vi vågnede. Vi besluttede os for at vi hellere måtte se lidt af downtown San Diego for ikke bare at være taget hele vejen derned kun for at ligge på stranden. Vi havde hørt om USS Midway, en stor Aircraft Carrier som var blevet omdannet til museum og som lå i San Diego.

Det var en oplevelse, både rent ingeniørmæssigt at noget så stort og komplekst rent faktisk kan fungere, men også den historiske værdi i at gå rundt sådan et sted hvor folk har levet, sovet og kæmpet for deres liv.

Dækket på en aircraft carrier.

Dækket på en aircraft carrier.

Vi snakkede med nogle veteraner som først var meget fornuftige og fortalte os om nogle af de systemer, som drev skibet, men dernæst begyndte at snakke konspirationsteorier om hvordan store bil-firmaer havde opfundet en bil med en lille vindturbine foran som kunne omdanne luften til energi og køre uendeligt., men ikke ville frigive den fordi det ville underminere hele verdensøkonomien. Vi orkede ikke lige at skulle til at forklare hvordan det ikke kan lade sig gøre, men gav ham istedet ret i at det nok ville få en gevaldig indvirkning på økonomien hvis sådan en opfindelse blev frigivet. Nok ikke kun økonomien, men en hel del andre ting også.

Den er ret stor, sådan en Aircraft Carrier.

Den er ret stor, sådan en Aircraft Carrier.

Da vi blev smidt af båden gik vi en lille tur ned igennem San Diegos gader. Her stødte vi blandt andet ind i et stort baseball stadion som var lyst op med låst inde. Det undrede vi os lidt over og gik tættere på, for at se hvad det gik ud på.

Det viste sig at en af rigmændene i San Diego havde lejet stadionet til at holde hans søn Bar Mitzvah, svarende til en konfirmation. Så har man dælme mange penge, hvis man lejer et baseball stadion med plads til små 50000 mennesker. Specielt når man tager i betragtning af manden der lejede det var ejeren af Qualcomm stadionet, et par kilometer derfra. Det var åbenbart ikke nok med et enkelt stadion.

Bar Mitzvah i Petco Park.

Bar Mitzvah i Petco Park.

Vi fandt en kæde-restaurant med ugle-tema hvor vi satte os ind for at prøve nogle af de lokale specialiteter. Efter et veloverstået måltid satte vi kursen mod vores hostel igen. Her var der stor fest med fri bar, men da vi alle var ret trætte efter dagen før og havde lagt planer for søndagen var der ikke meget feststemning tilbage i os. De stod dog og skulle have nogen til at hjælpe dem med at drikke op, så vi forbarmede os over dem og gav en hånd med.

Om søndagen kl 7 om morgenen tog Egon bilen til La Jolla for at dykke. Thomas og jeg stod lidt senere op og gik ned og lejede surfboards og wetsuits. Jeg har aldrig før prøvet at surfe men det var super skægt! Helt klar noget jeg skal gøre igen. Den officielle historie er at jeg kom op og stå på hænder, men jeg synes godt jeg kan indrømme her, at jeg kun lige kort kom op at stå på brættet en enkelt gang, før jeg røg i. Til gengæld fik jeg mange ture hvor jeg bare blev skubbet med af bølgerne, hvilket også bestemt kan anbefales, samt en stor trang til at kalde folk for “dude”.

Jeg fik snakket lidt med nogle amerikanere, der også var ude og surfe – de lærte mig et par tricks og spurgte hvor jeg var fra. Danmark lød mit svar, hvorefter de spurgte “Denmark .. Denmark, Texas?”. Lidt overrasket svarede jeg “No. Denmark, Europe.”

Da Egon kom tilbage fik vi noget mad og besluttede os for at bruge resten af dagen på stranden, nyde solen og se solnedgangen, før vi satte kursen mod Berkeley igen.

Solnedgang på Pacific Beach.

Solnedgang på Pacific Beach.

Vi ankom, trætte og udkørte, med tømmermænd i Berkeley klokken 4 om natten. Jeg kom op til et møde klokken 11, men forholdt mig ellers ganske stille og uproduktiv resten af dagen.




San Francisco!

Tirsdag besluttede vi os for, at tage en tur til San Francisco. Sikke en by! Der er både enorme højhuse med milliard-dollar virksomheder, og små hyggelige kvarterer med lokale. Jeg vil gerne undskylde på forhånd, at det her indlæg bliver primært billeder – Det er mest for at vise det hele frem!

San Francisco skyline! Det er utroligt at tænke på, at hver rude er en etage.

San Francisco skyline! Det er utroligt at tænke på, at hver rude er en etage.

Efter at være stået af BART-toget, gik vi ned på havnen, for at opleve livet der. Der var flere der havde hørt noget om Pier 39, som vi skulle ud og se. Derfor gik vi langs havnefronten derned imod. På vejen gik vi ud på Pier 7, for at få lidt luft og kigge lidt ud over byen.

Udsigt over byen fra Pier 7.

Udsigt over byen fra Pier 7. Og lidt finger.

Derudover stødte vi ind i America’s Cup, hvor vi gik ind og kiggede lidt. Udover bådene til ræs, var der nogle enorme både – Jeg har aldrig set noget lignende! Det ene store sejlskib ved siden af det andet, ved siden af en gigantisk yacht!

En gigantisk, 4-etagers båd! Læg mærke til basketball kurven, lige mellem de 2 små både.

En gigantisk, 4-etagers yacht! Læg mærke til basketball kurven, lige mellem de 2 små både.

Efter at have gået rundt ved de store både, gik vi videre til Pier 39. Så vidt jeg har forstået, er det, som gør Pier 39 helt specielt, at der er masser af søløver på området. Det har man så åbenbart bygget en større turistfælde op omkring, med alle mulige forskellige, mærkelige butikker – Heriblandt: Bubba Gumps Shrimp, en butik som udelukkende sælger magneter og en butik til venstrehåndede.

Jeg kender flere som ville købe sig fattige i den her butik.

Jeg kender flere som ville købe sig fattige i den her butik.

Fra Pier 39 var der, udover udsigt over en masse søløver, mulighed for at kunne se ud til Alcatraz. Selvom vi ikke var derude og nærstudere tingene, så det umiddelbart ud til at være et halv-besværligt sted at slippe væk fra.

Efter at have gået rundt i et par timer, blev vi enige om at finde noget at spise. Først lød planen, at vi skulle sætte kursen mod Chinatown, men vi besluttede os for at gå ind på en lokal burger-restarant i stedet, ved navn In-N-Out Burger. Efter et billigt, godt og nærende måltid, hvor jeg igen lavede fejlen at bede om et stort krus til gratis refill. Det er hvad der sker. Det er ikke så slemt, når der kun er ca. 1 krone i forskel mellem størrelserne, men det virker stadig fjollet at sidde med små halvanden liter.

Bestemt ikke skidt for 40-45 kr. Specielt når man tænker på det hele er frisktlavet, fra bunden. Pånær ketchup, så vidt jeg er informeret.

Bestemt ikke skidt for 40-45 kr. Specielt når man tænker på det hele er frisktlavet, fra bunden. Pånær ketchup, så vidt jeg er informeret.

Efter at have siddet og nydt solen lidt, gik vi videre mod Chinatown. Det er skægt, at der midt i en kæmpe stor storby, kan ligge et lille distrikt, hvor folk snakker et andet sprog, hvor arkitekturen ligner noget fra et andet land, maden er mærkelig og alle er godt 3 hoveder mindre end mig. Det var en stor oplevelse.

Man kan bare smutte ned i den lokale fiskeforretning, hvis man lige har lyst til lidt krokodille, åbenbart.

Man kan bare smutte ned i den lokale fiskeforretning, hvis man lige har lyst til lidt krokodille, åbenbart.

Efter en lang gåtur gennem Chinatown, hvor de enkelte grøntsager man kan genkende er dobbelt så store, som dem man ser derhjemme, kom vi ud på Market Street; San Franciscos store butiksgade. Her brugte vi med vilje ikke så lang tid, da vi allerede havde været afsted i 6-7 timer på dette tidspunkt. Derfor er jeg helt sikker på, at jeg skal derind igen! Udover de enorme mærkebutikker, ligger der åbenbart også en butik der hedder Ross, hvor man kan købe mærkevarer med op til 60% rabat i forhold til amerikanske priser – Altså noget billigere end man ser derhjemme.

Vi fik også set flere af San Franciscos berømte sporvogne. De drives åbenbart af reb, som kører rundt i en stor ring, lige under vejen, fremfor selv at have nogen form for fremdrift. De holde altså bare fat i rebet, og kører med på den måde, lader det til. Mærkeligt system. Det betyder åbenbart også at de kan have svært ved at vende på et lille område. Derfor har man i stedet de her platforme, som vognene kører op på, og bliver vendt rundt. Med håndkraft. Jeg går ud fra at det er tradition og charmerende og alt sådan noget, men det virker ærligt talt en kende ueffektivt. Men dem om det.

En sporvogn der vendes med håndkraft.

En sporvogn der vendes med håndkraft.




Jetlag for alle pengene..

Så kom jeg afsted! Hvem skulle have troet det! Efter en noget hård afsked med Charlotte i lufthavnen steg jeg kl 11:25, lidt forsinket, ombord på mit fly til København. Fra København fløj jeg videre til München, hvorfra det endelige 12-timers stræk til San Francisco skulle tages. I München havde de en hel del af lufthavnen, som så ud til at være dedikeret til amerikanske fly. For at komme ind i denne del, skulle der checkes visum. Trods noget langt kø gik det utroligt nemt for sig. Rigtigt godt at jeg havde både rejse- og hotelreservationer udprintet og med, da jeg flere gange fik brug for at kunne fortælle hvor jeg skulle hen.

Flyveturen var noget begivenhedsløs. Der var heldigvis underholdningssystemer ved hvert sæde, og jeg fik derfor set et par film på vej derover (Oblivion, Gambit, Admission, The incredible Burt Wonderstone og Promised Land). Mellem filmene og en god times lur og en kamp med et sæde der ikke kunne lænes tilbage, fik jeg kæmpet mig igennem de 12 timer.

Da jeg ankom til San Francisco havde jeg forestillet mig, at processen jeg havde foran mig ville vare længe og var super besværlig. Der tog jeg heldgvis fejl. Efter at præsentere mit J1 Visum spurgte den flinke mand om min DS2019-form. Den fandt jeg hurtigt frem, og så var det det. Jeg var inde. Derefter fandt jeg min bagage og satte næsen mod BART, San Franciscos offentlige transportsystem.

Jeg havde tænkt, at da jeg landede kl 19, ville jeg kunne finde mit hotel, finde lidt mad og så ellers hurtigt i seng. Det var dog ikke gået op for mig præcist hvor stor San Francisco rent faktisk er. Efter det som man på nordjysk kan kalde ca en tur mellem Frederikhavn og Aalborg (godt 1.5 time) var jeg fremme ved Downtown Berkeley. På dette tidspunkt var alt mere eller mindre sløret for min jetlaggede hjerne. Derfor valgte jeg at tage en taxa, så jeg ikke behøvede tænke over hvordan jeg kom det sidste stykke.

Efter at have skrevet hjem, kollapsede jeg på min seng kl 22:00 lokal tid. Jeg vågnede igen kl 4:00, (13:00 dansk tid) hvor min krop simpelthen nægtede at sove mere, på trods af udmattelse og summende ben.

Derfor ligger jeg nu og blogger og forsøger at få mig et overblik over området. Jeg har lige fundet ud af, at Pixar Studios ligger lige nede af vejen, 10 minutters kørsel fra hvor jeg er. Det kunne være spændende at tage ned og se det. Jeg har lidt billeder fra turen, som jeg smider op her på bloggen, når jeg lige fået taget mig sammen til det :-)