Tag Archives: Danmark

Hjemkomst..

.. Stod der jo ganske rigtigt i min overskrift, som Charlotte påpegede for et par måneder siden efterhånden. God idé – Det må jeg hellere få skrevet noget om; alt det der ikke står noget om endnu. De måneder siden – shit – November, hvor der i virkeligheden nåede at ske en hel masse. Og selvfølgelig skal det være nu, få uger før projektaflevering, for jeg burde bruge tiden meget, meget mere fornuftigt.

Vi tager dem lige lidt hurtigt, nogenlunde kronologisk:

  • Færdiggøring af artikel som blev indset til en konference. Den blev så efterfølgende afvist, men det tager vi ikke så tungt, da målet var at skulle indsende den til en videnskabelig journal alligevel. Kunne nu ellers have været skægt med en tur til London her til sommer, men sådan kan det jo gå :)
  • Fantastisk sej og alternativ juleaften på Ihouse – Der blev serveret frikadeller med brunede kartofler, dertil japanske okonomiyaki (En slags kålpandekager) og miso suppe (smager af tang), med pastasalat til, som det åbenbart ikke er underligt at få i Tyskland. Til jul. Sære tyskere. Franskmand stod for vin og historier om den franske revolution, mens koreaner fortæller om hvor kort der er fra at Nord Korea beslutter sig for at gøre noget ved truslerne, til Seoul ikke længere eksisterer.
  • Juledag blev tilbragt til julefest hos bekendt, halvdansk familie under ganske skyfri himmel, i shorts og 30°. Ikke hvad man umiddelbart forbinder med jul derhjemme, men ganske hyggeligt. Og så var der sild, æbleskiver og dansk julebag hvilket gjorde det hele på én gang meget mere anderledes og meget mere hjemligt.
  • Dernæst tilbragte jeg en uge eller 2 i Boston med gode venner, henover nytårsaften. Jeg fik set lidt til Boston, lidt til MIT og Harvard og lidt til Dunkin Donuts, men må indrømme at jeg brugte det meste af min tid i deres ualmindeligt svær-at-stå-op-fra..-ie stol, mens vi så film. Jeg havde simpelthen hverken behov for at begive mig ud i snestorm i næsten-sommertøj eller appetit på flere store oplevelser. Istedet fik jeg så oplevelser som at få 3 store pizzaer leveret til døren, efter man kommer hjem fra byen. Til 30cent stykket for de to sidste. Eller store bøffer til ikke særligt mange penge. Det er også værd at tage med.

Jeg vil lige knytte en kommentar til nytårsaften i Boston. Kald det en advarsel, en sjov anekdote eller noget helt tredje.

Vi bestilte, nytårsaften, bord ombord på et skib som ville sejle os rundt i Bostons havn hele aftenen. Det bliver fedt, tænkte vi allesammen – Første parket til et brag af et nytårsshow ind over en kæmpeby som Boston – Det kan ikke andet end at blive en fantastisk udsigt. Og udsigten fejlede intet – Byen er smuk. Desværre fejrer amerikanerne nytår på en lidt anden måde end man kender det fra Danmark. Byen arrangerer simpelthen fyrværkerishow. Det er ikke noget med fulde fædre der tænder store raketter med store cigarer – Næh! Det er 5 minutters ganske fint show. Men så er det også det. Ikke en himmel der er oplyst af fyrværkeri hvor end man kigger hen – I stedet et afmærket og koordineret show. Og når så det er slut, er det slut.

Nå, tænkte vi. Så kan vi vel i det mindste drikke os fulde. Nej. Baren lukker – selvfølgelig – kl 24. Det var her jeg virkelig begyndte at fornemme, at jeg ville få en markant anderledes nytårsaften end jeg har været vant til. Skibet sejlede så rundt i 30-45 minutter mere, før vi kunne tage i byen. Eller, det vil sige, før jeg kunne tage i byen. Jeg endte med at tage afsted alene, fordi jeg simpelthen ikke ville finde mig i at min nytårsaften sluttede kl 00:45. Så jeg tog i byen, fandt nogle og snakke med og tog så hjem kl 02:00 da alt lukkede :)

På vej hjem skrev jeg lidt med nogle hjemmefra – De var også på vej hjem, bare 6 timer foran.

Har jeg fortrudt at tilbringe nytårsaften i USA? Nej. Det var en skæg oplevelse og ikke noget jeg ville være foruden. Ville jeg gøre det igen? Nej. Boston var dog et hit og klart noget jeg kunne finde på at besøge igen – Specielt i mildere vejr.

Hvad så med turen? Hvis jeg skal konkludere og underspille lidt, vil jeg sige det har været en af de fedeste oplevelser i mit liv. Jeg kan ikke anbefale det nok, at tage afsted. Jeg har fået venner for livet, overalt i verden. Jeg har lært at jeg kan klare mig i et andet land, uden at have mit netværk med. Jeg har fuldstændigt forelsket mig i Californien og ved jeg bliver nødt til at komme tilbage en dag. Jeg har lært at der findes en gud (de siger de i hvert fald ofte i radioen) og at hans gave til verden er Chipotle, en mexikansk restaurant. Eller Urbann Turbann.

Hvad jeg ikke ville give for sådan en friskbagt naan med butter chicken og coconut chutney.

Sidespring.

Jeg har fået smag for forskning, hvilket også har kunnet ses i mit masterprojekt, der er meget mere forskningsorienteret end tidligere projekter har været.

Men det var egentlig også et sidespring.

Tak, fordi i har fulgt med i min tur – Det har virkelig været fantastisk. Bloggen har kun været et øjebliksbillede af hvad der er sket rundt omkring og gør slet ikke min tur ret – spørg mig endelig hvis der er noget der skal uddybes eller noget i vil høre mere om.

Tak for en god tur :)




Teknikken

Før jeg tager afsted, har jeg gerne ville have noget teknik herhjemme op at køre. Det har jeg brugt de sidste par dage på, hvilket betyder at Charlotte mere eller mindre kan bruge det hele derhjemme, uden nogensinde at røre en terminal eller fejlfinde på router-opsætningen. Det er jeg sikker på hun sætter stor pris på. At dette betyder at vi nu igen kan bruge fjernsynet i soveværelset er bare endnu en bonus!

Derudover har jeg endelig fået min portforwarding til at virke ordentligt og sat det hele op som jeg gerne vil have, så jeg kan tilgå (og konfigurere) det hele fra USA! Dobbelt op på fedt! Jeg satser derfor lidt og vil forsøge at tilgå mine filer via FTP, fremfor at have en ekstern harddisk med.

Efter at have fået mit portforwarding til at virke, har jeg også fået mine DNS indstillinger på mit eget domæne til at fungere, så jeg nu har nogle lidt rarere *.frederikjuul.dk adresser, fremfor noget 130.153.80.120:22 halløj.

Det duer bare! :-)




Pakkeliste

Det her opslag er mest til mig, for at jeg kan gå og huske på de ting, der er nødvendige at få med:

Håndbagage:

  • Pas
  • DS-2019
  • Internationalt kørekort
  • Computer
  • Computer-lader
  • Kindle
  • Kindle-lader
  • iPhone
  • iPhone-lader
  • Headset
  • Pung
  • Tandbørste
  • Allergipiller
  • Peanuts
  • Støttestrømper til flyveturen
  • Dollars

Taske:

  • Shorts
  • Bukser
  • Tshirts
  • Varme Trøjer
  • Skjorter
  • Undertøj
  • Strømper
  • Håndklæde

Jeg forventer lidt at tilføje flere ting, som jeg lige kommer i tanker om dem. Kommentér endelig, hvis i kommer på noget :)




Ambassadebesøg

Efter lang tids planlægning og klargøring blev det endelig tid til at komme til det frygtede interview på den amerikanske ambassade. Jeg var så heldig at jeg fik mulighed for at kunne køre med min faster Karin til Sjælland allerede onsdag – Hvor jeg så fik lov at overnatte hos Bæcks kæreste Julie ( mange tak! :) ). Derfor kunne jeg stå nogenlunde tidligt op dagen efter, så jeg var kl til mit interview kl. 9.30.

Jeg forestillede mig, at man ville blive lukket ind i et fint lille rum, hvor man, siddende overfor den amerikanske ambassadør, ville blive interviewet om hvad man skal i USA, hvem man er, hvad man laver osv. osv.

Sådan gik det ikke. Interviewet, i sin helhed, forgik således:

“So you’re going to Cal Berkeley?”

“Yep”

“What are you studying?”

“Electrical Engineering”

“Okay, that’s it, your Visa is approved”

Dette foregik ved en skranke. Noget mindre storstilet end jeg umiddelbart havde forestillet mig. Jeg mistænker dem lidt for at have stillet hele der her interview-cirkus op, for at de får mulighed for at kunne få fat i folks fingeraftryk.

Mit visum ankom to dage efter mit besøg på ambassaden, så jeg er nu ved at være helt klar til at tage afsted. Jeg har fået tegnet forsikringer og har bestilt rejsen. Jeg kigger i øjeblikket lidt på hvordan jeg skal få det til at fungere med min telefon i USA, hvor de bruger CDMA fremfor GSM, og derfor som oftest ikke bruger simkort.

Det er ikke gået helt op for mig endnu, at jeg skal afsted. Jeg forventer det kommer lige så stille, når jeg begynder at skulle pakke taske og kan begynde at tælle timer.




Det økonomiske aspekt

En af de ting jeg spekulerede meget på, før jeg gik i gang med at planlægge min tur, var hvorvidt det virkeligt var muligt at få nogen form for penge til at betale for turen.

Da jeg i første omgang begyndte at planlægge et studieophold i Australien, måtte jeg efter mange måneders søgen tage til takke med små 8000 kr. Det kan man ikke både komme til Australien og tilbage igen for, så jeg måtte vælge mellem at tage lån, eller blive hjemme. Hjemme blev jeg, hvilket jeg ikke har fortrudt, men det gav mig en sund skepsis overfor, om det overhovedet var muligt at skrabe nok penge sammen til at kunne komme afsted.

Da jeg nu i anden omgang skulle til at søge penge, blev det hurtigt gjort klart at det var vigtigt at komme tidligt i gang. Derfor havde jeg allerede i starten af Oktober 2012 et første udkast til en ansøgning klar. Her var den helt store udfordring i mine øjne at få stablet et budget på benene – Jeg vidste simpelthen ikke hvordan sådan et skulle se ud; om man skal inkludere sin opsparing, sin løn eller hvad der er vigtigt at have med. Men efter at have fået sendt flere ansøgninger afsted og fået svar på næsten lige så mange, tror jeg min konklusion er, at jeg ikke havde behøvet bekymre mig så meget over det. Det er faktisk rimeligt simpelt. Man lister sine indtægter og udgifter for perioden op og ender derfor sansynligvis i et stort og uoverskueligt minus. Men det er helt i orden. Så kan fondsbestyrelserne se, at her er der virkelig mulighed for at støtte. For man tager jo afsted alligevel; så må minus være minus og pengene kan lånes i banken.

Derfor endte jeg i mit endelige budget med et minus på ca 92.000. Jeg inkluderede ikke noget af min opsparing – for det første fordi jeg tænkte at det kunne være utroligt fedt at kunne komme afsted, uden at skulle trække for meget på de penge man regner med som sit sikkerhedsnet; for det andet fordi jeg tænkte at et større minus giver mulighed for at der er flere der forbarmer sig over én.

Når det så er sagt, tror jeg samtidigt det er fornuftigt at nævne, at hele mit budget blev bakket op af kildehenvisninger, som blandt andet tog udgangspunkt i et budget jeg havde fundet på Berkeleys officielle hjemmeside. Derudover var der priser og pris-estimater på alt andet jeg mente jeg fik brug for. Heriblandt en ny computer.

Pt. har jeg ansøgt ca.20 – 25 fonde, og modtaget penge fra:

Og mange tak til dem! På trods af, jeg har fået et godt stykke under halvdelen af de fonde jeg har søgt, har jeg stadig fået over halvdelen af de penge jeg skal bruge, og jeg har derfor valgt at indstille søgningen indtil videre. Dette skyldes at jeg tror, jeg måske har overvurderet mit forbrug, og at jeg derfor godt kan “nøjes” med de penge jeg har modtaget.

En anden vigtig ting at tænke på er Skat, i det her tilfælde. pr. 5. Juli 2013 siger skattereglerne at man må modtage (455+195) kr pr. døgn man er afsted til brug på kost, logi og småfornødenheder. Derudover er de udgifter man har til studiestedet skattefrie.

Med andre ord føler jeg, at jeg har gjort mig mere eller mindre de overvejelser der er nødvendige at få gjort sig, før jeg tager afsted, angående det økonomiske. Hertil kommer selvfølgelig forsikring og at få bestilt selve rejsen, som er det sidste jeg arbejder på lige nu, før jeg endelig kan sige, at jeg er helt klar til at komme afsted!




Det længe ventede visum

Selvom jeg allerede meget tidligt modtog min DS-2019 – den formular som er nødvendig for at kunne søge et J (studie) visum – kom jeg ikke rigtigt i gang med min visa ansøgning før her i Juli. Det viser sig dog at alle de advarsler man fik, om at man skulle komme hurtigt i gang med at søge, rent faktisk var rigtige. En del af dette dækker over, at der fra man indsender en anmodning om at få sin DS-2019, kan gå op til 30 hverdage; altså 6 uger. Dertil skal så lægges den tid det tager at få sendt formularen fra USA til Danmark med FedEX.

Selve ansøgningsprocessen tog ikke alverdens tid, ud over at jeg måtte ned i byen og betale en af de fee’s som de er så forfærdeligt glade for, derovre i USA. Dernæst skulle jeg have et billede som skulle passe helt specifikt efter nogle meget bestemte vilkår om størrelse, opløsning, lys, fokus og alt sådan noget. Heldigvis fik jeg lidt hjælp fra en mere fotografi-kyndig ven.

Nå, i gang med selve ansøgningen kom jeg. Og efter at have lovet højt og helligt at jeg ikke hverken ønsker eller har været involveret i nogen form for løjer, fik jeg endelig lov til at booke en tid hos den Amerikanske ambassade. Sidst i Juli. Altså om en lille måned; et par uger før jeg tager afsted. Dertil skal så lægges den tid det tager for ambassaden at ordne de sidste småting, og sende mit visum med ganske almindelig dansk post, før det så ankommer til mig.

Godt jeg ikke gik i gang senere.




Gode, analoge penge skal der til..

Mange penge. Og jeg har snydt lidt. Meget lidt. Jeg havde som tidligere nævnt et par planer om at skulle afsted på mit 5. semester. Planen røg i vasken, men i det mindste fik jeg lidt erfaring med både planlægnings- og legatsøgnings-processen. Dengang var der irriterende mange fonde, som kun udlovede legater til kandidat-studerende. Det må så forhåbentligt komme mig til gode nu. Det betyder også at jeg støder ind i en masse bekendte navne i min søgen, bl.a. Reinholdt W. Jorcks fond, som jeg faktisk fik bevilliget, dengang, men valgte ikke at tage i mod, da jeg jo ikke tog afsted. Det betyder så, at jeg i deres system står som “bevilliget”, og derfor ikke kan få lov at søge igen. Det føles meget lidt som snyd — fra min side i hvert fald.

For at få tildelt den slags penge, skulle jeg først finde ud af hvor mange det rent faktisk var. 60000 er et bud. Det er forkert. Vi skal længere op. 120000 er tættere på, i følge mine umiddelbare udregninger. Men hvis man skal bo i et andet land, i nærheden af de dyreste postnumre i verden, mens man har lejlighed til at stå i Danmark, skal frem og tilbage (10000 kr. hver vej), skal spise, have penge til bøger og gerne lidt penge til overs, til at have det sjovt for, så løber det hele lige pludselig op.

Legatsøgningen lader til at være en evigt lang proces, hvor der altid er mere at tage fat i, mere at få søgt, og flere frimærker der skal slikkes. Og slikket bliver der. Det er utroligt at man her, midt i fremtiden, stadig skal sidde og mase med konvolutter og udprint, og finde ud af hvad, hvor og hvordan ting skal sendes til de fonde som ikke engang har en hjemmeside, i en alder hvor ALT kan findes på internettet. For slet ikke at snakke om, at jeg ikke aner hvordan sådan et konvolut hverken skal vendes, skrives på eller frankeres.
Men jo mere jeg får søgt, jo mere sikker føler jeg mig også i, at der er nogen der må bide på. Og timelønnen for sådan lidt gøren og slikken er nu også meget god, hvis bare man får et par stykker.

Afhængigt af hvor mange legater jeg får, kan det være jeg skal forbi Las Vegas. Der kan være jeg simpelthen ikke har råd til at lade være.

Edit: Det viste sig det bare var mig der var dum, vedrørende Reinholdt W. Jorcks legat – De åbner først for nye ansøgninger igen i August, hvilket er grunden til jeg ikke kan oprette en ny ansøgning.