Category Archives: Forberedelse

De ting jeg foretager mig før jeg forlader Danmark.

Pakkeliste

Det her opslag er mest til mig, for at jeg kan gå og huske på de ting, der er nødvendige at få med:

Håndbagage:

  • Pas
  • DS-2019
  • Internationalt kørekort
  • Computer
  • Computer-lader
  • Kindle
  • Kindle-lader
  • iPhone
  • iPhone-lader
  • Headset
  • Pung
  • Tandbørste
  • Allergipiller
  • Peanuts
  • Støttestrømper til flyveturen
  • Dollars

Taske:

  • Shorts
  • Bukser
  • Tshirts
  • Varme Trøjer
  • Skjorter
  • Undertøj
  • Strømper
  • Håndklæde

Jeg forventer lidt at tilføje flere ting, som jeg lige kommer i tanker om dem. Kommentér endelig, hvis i kommer på noget :)




Ambassadebesøg

Efter lang tids planlægning og klargøring blev det endelig tid til at komme til det frygtede interview på den amerikanske ambassade. Jeg var så heldig at jeg fik mulighed for at kunne køre med min faster Karin til Sjælland allerede onsdag – Hvor jeg så fik lov at overnatte hos Bæcks kæreste Julie ( mange tak! :) ). Derfor kunne jeg stå nogenlunde tidligt op dagen efter, så jeg var kl til mit interview kl. 9.30.

Jeg forestillede mig, at man ville blive lukket ind i et fint lille rum, hvor man, siddende overfor den amerikanske ambassadør, ville blive interviewet om hvad man skal i USA, hvem man er, hvad man laver osv. osv.

Sådan gik det ikke. Interviewet, i sin helhed, forgik således:

“So you’re going to Cal Berkeley?”

“Yep”

“What are you studying?”

“Electrical Engineering”

“Okay, that’s it, your Visa is approved”

Dette foregik ved en skranke. Noget mindre storstilet end jeg umiddelbart havde forestillet mig. Jeg mistænker dem lidt for at have stillet hele der her interview-cirkus op, for at de får mulighed for at kunne få fat i folks fingeraftryk.

Mit visum ankom to dage efter mit besøg på ambassaden, så jeg er nu ved at være helt klar til at tage afsted. Jeg har fået tegnet forsikringer og har bestilt rejsen. Jeg kigger i øjeblikket lidt på hvordan jeg skal få det til at fungere med min telefon i USA, hvor de bruger CDMA fremfor GSM, og derfor som oftest ikke bruger simkort.

Det er ikke gået helt op for mig endnu, at jeg skal afsted. Jeg forventer det kommer lige så stille, når jeg begynder at skulle pakke taske og kan begynde at tælle timer.




Det økonomiske aspekt

En af de ting jeg spekulerede meget på, før jeg gik i gang med at planlægge min tur, var hvorvidt det virkeligt var muligt at få nogen form for penge til at betale for turen.

Da jeg i første omgang begyndte at planlægge et studieophold i Australien, måtte jeg efter mange måneders søgen tage til takke med små 8000 kr. Det kan man ikke både komme til Australien og tilbage igen for, så jeg måtte vælge mellem at tage lån, eller blive hjemme. Hjemme blev jeg, hvilket jeg ikke har fortrudt, men det gav mig en sund skepsis overfor, om det overhovedet var muligt at skrabe nok penge sammen til at kunne komme afsted.

Da jeg nu i anden omgang skulle til at søge penge, blev det hurtigt gjort klart at det var vigtigt at komme tidligt i gang. Derfor havde jeg allerede i starten af Oktober 2012 et første udkast til en ansøgning klar. Her var den helt store udfordring i mine øjne at få stablet et budget på benene – Jeg vidste simpelthen ikke hvordan sådan et skulle se ud; om man skal inkludere sin opsparing, sin løn eller hvad der er vigtigt at have med. Men efter at have fået sendt flere ansøgninger afsted og fået svar på næsten lige så mange, tror jeg min konklusion er, at jeg ikke havde behøvet bekymre mig så meget over det. Det er faktisk rimeligt simpelt. Man lister sine indtægter og udgifter for perioden op og ender derfor sansynligvis i et stort og uoverskueligt minus. Men det er helt i orden. Så kan fondsbestyrelserne se, at her er der virkelig mulighed for at støtte. For man tager jo afsted alligevel; så må minus være minus og pengene kan lånes i banken.

Derfor endte jeg i mit endelige budget med et minus på ca 92.000. Jeg inkluderede ikke noget af min opsparing – for det første fordi jeg tænkte at det kunne være utroligt fedt at kunne komme afsted, uden at skulle trække for meget på de penge man regner med som sit sikkerhedsnet; for det andet fordi jeg tænkte at et større minus giver mulighed for at der er flere der forbarmer sig over én.

Når det så er sagt, tror jeg samtidigt det er fornuftigt at nævne, at hele mit budget blev bakket op af kildehenvisninger, som blandt andet tog udgangspunkt i et budget jeg havde fundet på Berkeleys officielle hjemmeside. Derudover var der priser og pris-estimater på alt andet jeg mente jeg fik brug for. Heriblandt en ny computer.

Pt. har jeg ansøgt ca.20 – 25 fonde, og modtaget penge fra:

Og mange tak til dem! På trods af, jeg har fået et godt stykke under halvdelen af de fonde jeg har søgt, har jeg stadig fået over halvdelen af de penge jeg skal bruge, og jeg har derfor valgt at indstille søgningen indtil videre. Dette skyldes at jeg tror, jeg måske har overvurderet mit forbrug, og at jeg derfor godt kan “nøjes” med de penge jeg har modtaget.

En anden vigtig ting at tænke på er Skat, i det her tilfælde. pr. 5. Juli 2013 siger skattereglerne at man må modtage (455+195) kr pr. døgn man er afsted til brug på kost, logi og småfornødenheder. Derudover er de udgifter man har til studiestedet skattefrie.

Med andre ord føler jeg, at jeg har gjort mig mere eller mindre de overvejelser der er nødvendige at få gjort sig, før jeg tager afsted, angående det økonomiske. Hertil kommer selvfølgelig forsikring og at få bestilt selve rejsen, som er det sidste jeg arbejder på lige nu, før jeg endelig kan sige, at jeg er helt klar til at komme afsted!




Det længe ventede visum

Selvom jeg allerede meget tidligt modtog min DS-2019 – den formular som er nødvendig for at kunne søge et J (studie) visum – kom jeg ikke rigtigt i gang med min visa ansøgning før her i Juli. Det viser sig dog at alle de advarsler man fik, om at man skulle komme hurtigt i gang med at søge, rent faktisk var rigtige. En del af dette dækker over, at der fra man indsender en anmodning om at få sin DS-2019, kan gå op til 30 hverdage; altså 6 uger. Dertil skal så lægges den tid det tager at få sendt formularen fra USA til Danmark med FedEX.

Selve ansøgningsprocessen tog ikke alverdens tid, ud over at jeg måtte ned i byen og betale en af de fee’s som de er så forfærdeligt glade for, derovre i USA. Dernæst skulle jeg have et billede som skulle passe helt specifikt efter nogle meget bestemte vilkår om størrelse, opløsning, lys, fokus og alt sådan noget. Heldigvis fik jeg lidt hjælp fra en mere fotografi-kyndig ven.

Nå, i gang med selve ansøgningen kom jeg. Og efter at have lovet højt og helligt at jeg ikke hverken ønsker eller har været involveret i nogen form for løjer, fik jeg endelig lov til at booke en tid hos den Amerikanske ambassade. Sidst i Juli. Altså om en lille måned; et par uger før jeg tager afsted. Dertil skal så lægges den tid det tager for ambassaden at ordne de sidste småting, og sende mit visum med ganske almindelig dansk post, før det så ankommer til mig.

Godt jeg ikke gik i gang senere.




Gode, analoge penge skal der til..

Mange penge. Og jeg har snydt lidt. Meget lidt. Jeg havde som tidligere nævnt et par planer om at skulle afsted på mit 5. semester. Planen røg i vasken, men i det mindste fik jeg lidt erfaring med både planlægnings- og legatsøgnings-processen. Dengang var der irriterende mange fonde, som kun udlovede legater til kandidat-studerende. Det må så forhåbentligt komme mig til gode nu. Det betyder også at jeg støder ind i en masse bekendte navne i min søgen, bl.a. Reinholdt W. Jorcks fond, som jeg faktisk fik bevilliget, dengang, men valgte ikke at tage i mod, da jeg jo ikke tog afsted. Det betyder så, at jeg i deres system står som “bevilliget”, og derfor ikke kan få lov at søge igen. Det føles meget lidt som snyd — fra min side i hvert fald.

For at få tildelt den slags penge, skulle jeg først finde ud af hvor mange det rent faktisk var. 60000 er et bud. Det er forkert. Vi skal længere op. 120000 er tættere på, i følge mine umiddelbare udregninger. Men hvis man skal bo i et andet land, i nærheden af de dyreste postnumre i verden, mens man har lejlighed til at stå i Danmark, skal frem og tilbage (10000 kr. hver vej), skal spise, have penge til bøger og gerne lidt penge til overs, til at have det sjovt for, så løber det hele lige pludselig op.

Legatsøgningen lader til at være en evigt lang proces, hvor der altid er mere at tage fat i, mere at få søgt, og flere frimærker der skal slikkes. Og slikket bliver der. Det er utroligt at man her, midt i fremtiden, stadig skal sidde og mase med konvolutter og udprint, og finde ud af hvad, hvor og hvordan ting skal sendes til de fonde som ikke engang har en hjemmeside, i en alder hvor ALT kan findes på internettet. For slet ikke at snakke om, at jeg ikke aner hvordan sådan et konvolut hverken skal vendes, skrives på eller frankeres.
Men jo mere jeg får søgt, jo mere sikker føler jeg mig også i, at der er nogen der må bide på. Og timelønnen for sådan lidt gøren og slikken er nu også meget god, hvis bare man får et par stykker.

Afhængigt af hvor mange legater jeg får, kan det være jeg skal forbi Las Vegas. Der kan være jeg simpelthen ikke har råd til at lade være.

Edit: Det viste sig det bare var mig der var dum, vedrørende Reinholdt W. Jorcks legat – De åbner først for nye ansøgninger igen i August, hvilket er grunden til jeg ikke kan oprette en ny ansøgning.




Bureaukrati

Når man har med større foreninger at gøre, kan det nogle gange blive lidt tungt at danse med dem. Min plan var at skulle afsted som visiting scholar, hvor jeg skulle dedikere min tid til et projekt som jeg først får givet når jeg kommer afsted. Det var det der blev lagt op til, til en præsentation i løbet af efteråret, hvor tidligere studerende fortalte om deres udlandsophold og om hvordan det er væsentligt nemmere at komme ind som visiting scholar frem for visiting student. Dette skyldes at man kan springe uden om meget af det bureaukrati, optagelseskrav og betalingskrav der ofte er at finde ved udenlandske universiteter. Hvis man i stedet bare tager derover som ‘en af gutterne’ fra forsknings-verdenen  er situationen pludselig anderledes.

Og sådan har det også fungeret. Men så kom der en reform. Jeg hader reformer.

Reformer har altid jaget mig, hele vejen gennem min skoletid. Først kom det nye komma, midt i oplæringen af det gamle komma. Så kom der reform af gymnasiesystemet, der indførte portefølje – som ingen helt vidste hvad var, men som vi alle skulle til eksamen i. Jeg kan stadig ikke se hvad i al verden jeg fik ud af det. Og nu, her, på universitetet skulle systemet reformeres, igen, midt i min studietid, så det nu hedder større kurser, mindre projekter, flere timer, uvant eksamensform og mindre fleksibilitet. Med det mål at give større fleksibilitet, færre timer og bedre muligheder for at rejse ud. Pisse godt.

Sidespring. Reformen betyder i praksis at de ikke længere er så glade for at sende studerende afsted, udelukkende med det formål at de skal indgå i forskningssamarbejde. I dag er det et krav at man skal tage kurser, hvilket resulterer i at jeg, selvom jeg har fået alt på plads med det udenlandske uddannelsessted, udelukkende venter på min hjemmeinstitution for at kunne søge støtte og være sikker på at jeg kan komme afsted. Pisse irriterende at have hængende over hovedet, specielt når man gentagende gange har fået at vide, at det bare er en teknikalitet og når professoren der har arrangeret og sagt god for opholdet er Head of Research for instituttet. Det må for søren da tælle lidt..

Men det går nu nok det hele. Hvis ikke, tager jeg bare afsted alligevel og lander blødt og fint, på tværs i regeringens nye SU-reform. Pueha, jeg hader reformer.




Nepotisme – det kan vi lide

.. Så længe vinden blæser den rigtige vej.

keminlogo_dk_0

Jeg var så heldig at blive placeret ved siden af min faster, da jeg før jul var til min farmors 80 års fødselsdag. Min faster sad og fortalte om en rejse de havde været på, sammen med nogle venner. Det viste sig at vennen, lad os kalde ham Lars, arbejdede for Energiministeriet – Det helt rigtige sted at have kontakter, hvis man gerne vil arbejde med Smart Grids.

Efter at have prøvet at forklare min stakkels faster hvad jeg laver, besluttede vi os for at det nok var nemmere hvis jeg bare ringede til ham og tog en lille snak. Noget ingenting blev efterhånden til noget mere, og jeg er i dag den glade indehaver af en anbefaling fra Energiministeriet, hvor der står at det vil gavne dansk industri på langt sigt, hvis jeg får lov at komme afsted til Berkeley. Og sådan kan det altså gå.

 

 




Undskyld Jakob, har du et øjeblik?

Det havde han. Mandag fra 9.00 til 9.30. Midt i en forelæsning. Og så var vi i gang.

Jeg har siden godt og vel 3. semester gået og tænkt i udlandsophold. På fjerde semester var jeg kun et ‘Ja’ fra at ende et halvt år i Ohio. I stedet tænkte jeg, jeg skulle vente til 5. semester, så jeg havde mere end 5 dage til at planlægge opholdet. Melbourne, Australien, var målet for 5. – Det blev ikke til noget, grundet kæreste-hjemkomst i September. Prioriteter og sådan. Så blev det 6. semester med tilhørende bachelor-grad, og så var man lige pludselig på kandidaten, hvor det er velset at man tager afsted på 9. Så sådan blev det. Så manglede man bare et mål. Og penge. Masser og masser af penge.

USA er stort. Stort, fedt og spændende. Så USA blev der valgt. Hvor så? Aalborg universitet er heldigvis udstyret med et væld af dygtige professorer, med dygtige kontakter rundt omkring og over det hele, så hvis man får snakket med de rigtige folk, er der mange døre som pludseligt står åbne. Døre som man måske ikke umiddelbart tænkte kunne lade sig gøre.

Så valget stod altså mellem MIT, Berkeley eller Stanford. MIT i det spændende og velrenommerede Massachussets eller Berkeley eller Stanford i solrige Californien. Jeg kiggede lidt rundt på de forskellige hjemmesider – Hvilke projekter kører der og hvad kunne jeg forestille mig, jeg kunne være en del af?

Valget landede på Berkeley. Her skal jeg studere Smart Grids* under Dr. Duncan Callaway, fra August til December/Januar, som substitut for mit 9. semester på AAU’s Master-uddannelse i Automation and Control.

Formålet med denne blog er derfor at dokumentere min planlægningsproces, mit ophold og de oplevelser jeg får under dette. Og selvfølgelig at sørge for at dem derhjemme kan følge med i hvad der sker.

 

* Til de teknisk udfordrede: Smart Grids er intelligent kontrol/styring af elnettet, hvilket gøre det muligt, eksempelvis, at skrue ned for el-forbruget i, eksempelvis, køleskabe eller kølehus når strømmen er dyrest. Strømmen er dyrest når der er flest der har brug for den på én gang, eller når det ikke er muligt at få så meget ud af vindmøllerne. Ved at regulere forbruget intelligent kan man spare på fossile brændstoffer. Smart Grids er også meget mere end bare køle-, varme-systemer og er en vigtig brik i det puslespil der skal gå op, hvis man vil have en fungerende el-bil-infrastruktur.

Edit: Jeg har skrevet lidt om hvad præcist det er jeg laver – Se siden i toppen.