Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/f/b/frederikjuul.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/post-template.php on line 251 Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/f/b/frederikjuul.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/post-template.php on line 251 Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/f/b/frederikjuul.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/post-template.php on line 251 Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/f/b/frederikjuul.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/post-template.php on line 251 Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/f/b/frederikjuul.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/post-template.php on line 251 Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/f/b/frederikjuul.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/post-template.php on line 251 Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/f/b/frederikjuul.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/post-template.php on line 251 Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/f/b/frederikjuul.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/post-template.php on line 251

Studie

Automation & Control – Nu med nyt fint logo.

Hvad er det nu liiiiige, helt præcist, at du laver?

Det er et spørgsmål jeg aldrig helt kan undgå, men nok aldrig får svaret på, fyldestgørende nok til at særligt mange ville kunne viderefortælle det. Det vil jeg forsøge at råde bod på her.

Control and Automation hedder mit studie. Det har egentlig nærmest ikke noget med elektronik at gøre længere, men er nærmere anvendt matematik. Det er dog stadig ok at kalde mig for elektronik-ingeniør.

Det er noget med .. Sådan, hvis du har et dynamisk system. En sammensætning af nogle aktuatorer og observatorer. Nogle motorer og sensorer. Nogle bevægere og nogle målere….

Jeg laver robotter.

Mit studie går ud på at få forskellige ting, som eksempelvis (og helt klart primært) kan styres elektronisk, til at få én værdi til at gå hen i mod en anden værdi. Mit studie går ud på at få to tal til at være éns.

Hvis man for eksempel går ud fra, at man har en vægt med to vægtskåle: På den ene er en stén, på den anden en skål med vand. Hvis man forestiller sig, at man gerne vil have vægtstangen til at stå helt lige, kan man hælde vand i til tingene begynder at bevæge sig. Men hvis man bare sidder og hælder vand i på må og få, ender skålen nok med at være enten en lille smule højere eller lavere end stenen. Intet problem. Vi tager bare lidt vand ud igen. Så var der for lidt vand, lige pludselig. Den skal bare lige have lidt mere vand, så er den der. Og sådan kunne man blive ved.

Hvis man i stedet forestiller sig, at man stoppede lidt med at hælde, i takt med at skålen blev mere og mere fyldt op, så ville man være meget bedre i stand til stoppe på det rigtige tidspunkt. Med andre ord vil tilføjelsen af vand gå med 0, altså stoppe, jo tættere man kommer på den ønskede værdi. Jeg laver systemer som kan gøre dette, helt matematisk, baseret på viden om hvor meget vand man hælder i, hvordan man skruer op og ned, og hvor meget vand der er i skålen.

 

Et andet eksempel kunne være en bil. Alt kan forklares med bil-eksempler / -metaforer. Hvis man gerne hele tiden ville holde en bestemt hastighed i sin bil, virker det naturligt at træde lidt hårdere på speederen når man er på vej op ad bakke, og træde lidt mindre hårdt, måske bremse lidt, når man er på vej ned ad en bakke. Dette virker som det naturligste i verden, når man er ude at køre – Lige at give den lidt mere at leve af, når man kan se speedometeret slappe lidt af, når man først rammer bakken. Men hvis man fjerner mellemmanden, chaufføren, er det pludseligt ikke helt så simpelt. Det kan dog foreklares forholdsvist simpelt. Vi har en måling, speedometeret, og et input, speederen. Mit studie går ud på at regne sammenhæng ud mellem hvor meget man trykker på speederen, og hvor meget hastigheden ændrer sig. Hvis man kender dette godt nok, kan man få den til at reagere på alle situationer, meget, meget hurtigt, uanset hvor stejl bakken er, eller hvilken hastighed man beslutter sig for at holde.

Et mere komplekst eksempel ville eksempelvis være Smartgrids, som jeg skal afsted og studere. I Smartgrids har man nogle kraftværker, man kan styre helt præcist. Man har nogle vindmøller, man nogenlunde kan regne på hvor meget strøm de giver, afhængigt af vejrudsigter. Man har solpaneler rundt omkring, som igen er afhængige af vejrudsigter. Ønsket er at reducere afhængigheden af kraftværkerne som man kan styre helt præcist, og gå over til de mere ukontrollérbare og uforudsigelige strømkilder. Det er derfor nødvendigt at kunne styre hvornår og hvordan man lagrer strøm og hvornår man skruer op og ned for produktionen af el i kraftværker. Noget der gør det hele endnu sværere og mere komplekst, er at det ikke altid er muligt at forudsige hvornår forbrugerne har brug for el. Forbrugerene er vandt til at der altid er nok, og at de altid kan stole på, at hvis man sætter noget i stikkontakten, så virker det med det samme. Idéen er at denne tillid skal bibeholdes, selvom man modtager strøm fra kilder som ikke er til at regne med. Dette kan eksempelvis gøres ved at varme huse lidt ekstra op, når man har ekstra strøm, så man ikke behøver varme dem når strømmen ikke er helt så tilgængelig. Det kan også gøres ved at køle frysere i supermarkeder og store distribueringscentraler lidt ekstra ned, når strømmen er rigeligt tilgængelig fra de vedvarende energikilder. Eller ved at lade fremtidens elbiler lidt ekstra op, når muligheden er der for det, for at det så ikke er nødvendigt at lade dem når det er dyrt. Eller ved at pumpe noget vand op til et højere niveau, når der er overskudsstrøm, og lade det flyde ned gennem nogle turbiner, når der er ekstra behov for energi.

Med andre ord er der utroligt mange områder at tage fat i når det gælder effektivisering af energinettet og skal dette skaleres op til et stort, internationalt, måske globalt netværk, er der utroligt mange ting der skal sættes i system og regnes på, før man kan få det til at køre så flydende som man gerne vil have det. Derudover bliver det meget hurtigt utroligt komplekst, hvis man skal tage højde for hvor det er mest effektivt at lagre energien, på det specifikke tidspunkt, samt lige præcist hvornår der bliver det største behov for energi.

Godt klaret hvis du kæmpede dig igennem alt det der. Og så er jeg ikke engang begyndt at forklare matematikken.

Med andre ord: Jeg laver robotter. Velkommen til min blog.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>