Monthly Archives: November 2013

You are browsing the site archives by month.

Thanksgiving

Jeg sad til thanksgiving-middag og tænkte “hmm, det er godt nok længe siden jeg har blogget, men jeg kan ikke lige finde på noget at skrive om”. Da slog det mig at det kunne være jeg bare skulle skrive lidt om thanksgiving. En anden grund til jeg blogger, er ar jeg har lånt en iPad mini af en ven her på ihouse, for at finde ud af om det var noget for mig. Det er nemlig sådan at thanksgiving markerer dagen hvor julesalget rigtigt går i gang. Det hele starter med Black friday, hvor der historisk har været rigtigt lave priser på alt muligt. Jeg har derfor overvejet meget kraftigt at anskaffe mig en iPad her. Så dette indlæg er det første skrevet på iPad, for lige at prøve at se om det er noget for mig.

Nå, tilbage til thanksgiving.

Der var dækket an til stor middag på ihouse, hvor der blev serveret alt hvad der kunne begæres af kalkun, skinke, kartoffelmos, majs og andre klassiske amerikanske ting. Super lækkert måltid. Men jeg må dog melde mig noget skuffet over selve thanksgiving traditionen. Der var intet andet end maden og det hele tog en lille times tid! men vi blev siddende en god time efter og snakkede lidt løst og fast. Jeg kan sige mig selv at det nok foregår noget hyggeligere hjemme hos forskellige folk, med hele familien samlet, men det lader umiddelbart til at traditionen hedder at man spiser sig mere mæt end hvad godt er, hvorefter man lægger sig på sofaen og ser football. Jeg har aldrig haft noget imod traditionen med at lægge sig på sofaen efter et stort måltid – jeg har sågar brugt teknikken til mange familiemiddage efterhånden – men jeg synes charmen blegner lidt når det er det eneste der skal ske.

Hvad der til gengæld nok kommer til at ske i aften, er at vi tager en tur ind til San Francisco, for at købe ting vi ikke mangler. Det viser sig nemlig at Black Friday mange steder starter torsdag kl 20 og nogle steder varer weekenden ud. Det skal åbenbart opleves, så vi har aftalt at mødes kl 18:30, for at tage ind mod storbyen.

Og iPad’en? Bestået – ganske fin både at skrive og se film på. Jeg må hellere få mig sådan en. Der er trods alt stadig lidt plads i mit IT-budget :)

Glædelig fredag!




San Diego, dude!

Det eneste der adskilte vores hostel fra stranden var den lille boardwalk / cykelsti.

Sidste weekend besluttede vi os, i anledningen af Veterans Day, for at tage til San Diego for at nå at nyde den sidste vintersol. Vi kender et par stykker, Troels og Jacob, som tilbringer efterårs semesteret dernede, men vi fik desværre planlagt vores tur lige oven i deres Hawaii-tur, så dem fik vi ikke set noget til.

Vi lejede os en fin lille Toyota i Berkeley om torsdagen og satte så torsdag eftermiddag kurs mod San Diego – De 8-10 timer turen skulle tage var ingen sag, var vi sikre på. Aldrig om jeg nogensinde havde kørt så langt i Europa for at tilbringe en weekend på ingenting – Det ville placere mig et eller andet sted i Sydtyskland, umiddelbart uden mærkbart bedre vejr. Men det er noget andet herovre, efter man har vænnet sig til at 30 minutters kørsel – ca. afstanden mellem Aalborg og Frederikshavn – er “lige i nærheden”.

LA by night! 5-banet motorvej nærmest helt for os selv!

LA by night! 5-banet motorvej nærmest helt for os selv!

Turen forløb også forholdsvist stille og roligt, med et par enkelte stop hist og her for lige at strække ben og finde lidt mad og drikke. Vi ankom på hostellet vi skulle bo på kl. 3 om natten, hvor vi blev checket ind. Jeg har boet på hostel før, en enkelt gang i København da vi var afsted i 3.g. på HTX. Men aldrig helt på denne måde. Vi 3 delte et værelse, med 4 køjesenge, på godt og vel 4x7m med 5 andre, som blev udskiftet henover weekenden. Det var en speciel oplevelse men gjorde det utroligt nemt at møde mennesker, da man sådan set er nødt til at finde ud af at kunne enes. Hostellet hed Banana Bungalow kan snildt anbefales til folk som har lyst til at tage en tur til San Diego. Det er et ungdomshostel, hvilket sådan set bare vil sige at der er rig mulighed for at fester osv. Det kræver dog at man ikke umiddelbart har det store behov for privatliv. Til gengæld er der så alle muligheder for at låne strandgrej eller leje cykler, skateboards og hvad man nu ellers skulle få brug for.

Udsigten fra min seng. Jeg var så heldig at få den øverste køje.

Udsigten fra min seng. Jeg var så heldig at få den øverste køje.

 

Det eneste der adskilte vores hostel fra stranden var den lille boardwalk / cykelsti.

Det eneste der adskilte vores hostel fra stranden var den lille boardwalk / cykelsti.

Fredag sov vi længe, efter at have kørt hele natten. Da vi stod op lavede vi morgenmad (pandekager) og besluttede os for at slappe lidt af på stranden og udforske lokalområdet. Sådan gik det meste af dagen sådan set, selvom vi havde sagt til os selv at vi skulle være noget mere aktive, da vi kun havde 3 dage dernede. Vi gik ind på en lokal restaurant for at få lidt mad og se lidt fodbold. Her bestilte Egon og jeg en øl, mens Thomas “kun” skulle have cola – det undrede vi os lidt over, men spurgte ikke nærmere ind til. Det skulle dog vise sig at der var en meget simpel grund til Thomas ikke bestile alkohol.

Da vi lejede bil havde Thomas haft undervisning og Egon og jeg havde derfor taget hans pas og kørekort med til biludlejningsstedet for også at få Thomas skrevet på som fører af bilen. Desværre havde Egon så ladet Thomas’ pas og kørekort ligge i en taske han ikke tog med til San Diego. Med andre ord havde Thomas ingen måde at bevise han var over 21 og havde derfor ikke mulighed for at bestille øl.. Øv.

Efter vi kom tilbage til hostellet fandt vi dog ud af at han havde sit dykkerbevis med, hvor der både er billede og fødselsdato på! Det måtte være nok tænkte vi. Men det blev vi hurtigt overbeviste om, at det ikke var.

Som plaster på såret tog Egon initiativ til at smutte over efter en ramme øl. 20 minutter senere vendte han tilbage, helt uden øl. Det viste sig at det ikke var nok at han viste sit kørekort til at bevise han var over 21 – på trods af at han er over 1.90m og har længere skæg end jeg har hår på hovedet. Så han var blevet sendt hjem efter pas. Jeg kan godt nok godt forstå der er mange unge herovre som ryger hash, fremfor at drikke sig fulde, når det er så meget nemmere at få adgang til.

Efter at have snakket lidt løst med nogle af folkene i butikken viste det sig at én af grundene til at vi ikke kunne bruge vores kørekort som identifikation var, at der var 3 datoer på kortet: Fødselsdato, udstedelsesdato og udløbsdato. De har med andre ord været i tvivl om Egon har været 26, 2 eller ikke været født før 2058.

Vi tilbragte derfor aftenen på hostellet, fremfor at tage med den partybus der var arrangeret. Her mødte vi 2 danske drenge, Jeppe og Tobias, som for nyligt var blevet færdige med gymnasiet/handelsskole og som rejste rundt i amerika for at se lidt af verden.

Dagen efter sov vi længe og tog på stranden da vi vågnede. Vi besluttede os for at vi hellere måtte se lidt af downtown San Diego for ikke bare at være taget hele vejen derned kun for at ligge på stranden. Vi havde hørt om USS Midway, en stor Aircraft Carrier som var blevet omdannet til museum og som lå i San Diego.

Det var en oplevelse, både rent ingeniørmæssigt at noget så stort og komplekst rent faktisk kan fungere, men også den historiske værdi i at gå rundt sådan et sted hvor folk har levet, sovet og kæmpet for deres liv.

Dækket på en aircraft carrier.

Dækket på en aircraft carrier.

Vi snakkede med nogle veteraner som først var meget fornuftige og fortalte os om nogle af de systemer, som drev skibet, men dernæst begyndte at snakke konspirationsteorier om hvordan store bil-firmaer havde opfundet en bil med en lille vindturbine foran som kunne omdanne luften til energi og køre uendeligt., men ikke ville frigive den fordi det ville underminere hele verdensøkonomien. Vi orkede ikke lige at skulle til at forklare hvordan det ikke kan lade sig gøre, men gav ham istedet ret i at det nok ville få en gevaldig indvirkning på økonomien hvis sådan en opfindelse blev frigivet. Nok ikke kun økonomien, men en hel del andre ting også.

Den er ret stor, sådan en Aircraft Carrier.

Den er ret stor, sådan en Aircraft Carrier.

Da vi blev smidt af båden gik vi en lille tur ned igennem San Diegos gader. Her stødte vi blandt andet ind i et stort baseball stadion som var lyst op med låst inde. Det undrede vi os lidt over og gik tættere på, for at se hvad det gik ud på.

Det viste sig at en af rigmændene i San Diego havde lejet stadionet til at holde hans søn Bar Mitzvah, svarende til en konfirmation. Så har man dælme mange penge, hvis man lejer et baseball stadion med plads til små 50000 mennesker. Specielt når man tager i betragtning af manden der lejede det var ejeren af Qualcomm stadionet, et par kilometer derfra. Det var åbenbart ikke nok med et enkelt stadion.

Bar Mitzvah i Petco Park.

Bar Mitzvah i Petco Park.

Vi fandt en kæde-restaurant med ugle-tema hvor vi satte os ind for at prøve nogle af de lokale specialiteter. Efter et veloverstået måltid satte vi kursen mod vores hostel igen. Her var der stor fest med fri bar, men da vi alle var ret trætte efter dagen før og havde lagt planer for søndagen var der ikke meget feststemning tilbage i os. De stod dog og skulle have nogen til at hjælpe dem med at drikke op, så vi forbarmede os over dem og gav en hånd med.

Om søndagen kl 7 om morgenen tog Egon bilen til La Jolla for at dykke. Thomas og jeg stod lidt senere op og gik ned og lejede surfboards og wetsuits. Jeg har aldrig før prøvet at surfe men det var super skægt! Helt klar noget jeg skal gøre igen. Den officielle historie er at jeg kom op og stå på hænder, men jeg synes godt jeg kan indrømme her, at jeg kun lige kort kom op at stå på brættet en enkelt gang, før jeg røg i. Til gengæld fik jeg mange ture hvor jeg bare blev skubbet med af bølgerne, hvilket også bestemt kan anbefales, samt en stor trang til at kalde folk for “dude”.

Jeg fik snakket lidt med nogle amerikanere, der også var ude og surfe – de lærte mig et par tricks og spurgte hvor jeg var fra. Danmark lød mit svar, hvorefter de spurgte “Denmark .. Denmark, Texas?”. Lidt overrasket svarede jeg “No. Denmark, Europe.”

Da Egon kom tilbage fik vi noget mad og besluttede os for at bruge resten af dagen på stranden, nyde solen og se solnedgangen, før vi satte kursen mod Berkeley igen.

Solnedgang på Pacific Beach.

Solnedgang på Pacific Beach.

Vi ankom, trætte og udkørte, med tømmermænd i Berkeley klokken 4 om natten. Jeg kom op til et møde klokken 11, men forholdt mig ellers ganske stille og uproduktiv resten af dagen.




Las Vegas!

Sidste weekend tog jeg sammen med 3 tyskere, Tom, Thomas og Andreas, afsted til Las Vegas på en forlænget weekend – Fra fredag morgen til mandag aften. Sikke en tur! Jeg har gået og udsat at skrive det her indlæg til jeg var ovenpå igen – Dette skete ca. torsdag, bedre kendt som halloween, hvilket blev fejret med manér. Derfor skulle jeg lige ovenpå igen før jeg syntes jeg kunne skrive det her ordentligt.

Det er helt utroligt så meget der kan ske i Vegas. Alt dér er designet til at tage dine penge og få dig til at elske at skille dig af med dem.

Vi havde booket et fly fredag morgen kl 6, hvilket med sikkerhedscirkus, checkin og taxatur dertil betød at vi forlod Berkeley kl 4. Dem der kender mig vil umiddelbart tænke at det er noget tidligt at få mig op. Dem der kender mig endnu bedre er nok allerede klar over, at det betød, at jeg ikke gik i seng. Jeg fik til gengæld mulighed for at sove den times tid det tager at flyve til Vegas. Jeg tror det er den perfekte distance at bo fra sådan et sted – tæt nok til man bare kan tage derover når man har lyst, men langt nok til man ikke gider gøre det hver weekend.

Lufthavnen, lige efter man kommer ud af flyet.

Lufthavnen, lige efter man kommer ud af flyet.

Lige som man står af flyet, er der mulighed for gambling. Jeg havde ærligt talt forventet at gambling var mere begrænset til kasinoerne, men det skulle vise sig at være helt forkert: Det er virkelig en stat der lever af gambling. Selv på diverse restauranter rundt omkring, der umiddelbart intet har at gøre med kasinoerne, er der mulighed for at spille.

Vi hoppede på en bus og kørte til vores hotel; LVH – Las Vegas Hotel. Da vi ankom fik vi checket ind og mærkede med det samme muligheden for at bruge penge? Kunne vi tænke os et større værelse for næsten ingen penge? Det endte med et nej tak – Vi skulle nok få brugt masser af penge som det er. Efter at få checket ind gik vi ud for at kigge os lidt omkring. Vi boede få minutters gang fra the Strip, den store gade i Las Vegas med alle de store kasinoer, så der gik vi hen. Planen var at finde lidt morgenmad og derfor gå tilbage til hotellet og få en lur. Vi endte på The Peppermill, en restaurant som havde været der i årtier, men som åbenbart ikke havde ændret sig synderligt fra dengang den blev åbnet. Med spejlloft og lilla neon overalt fandt vi et hyggeligt lille bord hvor vi bestille pandekager og æg. Deres specialitet herinde var deres “10-egg omelette” hvilket én af os prøvede kræfter med. Ingen af os formåede at spise op, men udover det var det en ganske fin oplevelse.

Vi gik tilbage til hotellet, sov lidt og hoppede en tur i poolen indtil det begyndte at blive aftenstid, hvor vi besluttede os for at vi skulle finde os noget at spise. Jeg havde hørt godt om buffeten på Wynn-hotellet, så vi gik en tur ned ad the Strip med intentioner om at ende der.

Tom og Thomas foran The Venetian.

Tom og Thomas foran The Venetian.

Volcano Show på Mirage.

Volcano Show på Mirage.

Las Vegas Strip er et utroligt sted. Alle hotellerne prøver at overgå hinanden; The Venetian med deres kanaler hvor det er muligt at sejle i Gondol, The Mirage med deres Volcano Show, sørøvershowet foran Treasure Island, Fountainshow foran Bellagio, Stratosphere med deres forlystelsespark ovenpå deres enormt høje hotel eller Eiffeltårn og hvad der ellers er at finde rundt omkring.

Da vi på dette tidspunkt endnu ikke havde spillet, valgte vi at gå på the Wynn for at spille lidt, før vi gik til buffeten. Jeg er ikke den store gambler – normalt – men de gør godt nok hvad de kan for at sørge for at folk gambler så meget som muligt.

Så længe man gambler er der gratis drinks, men drinksene er ikke billige rundtomkring i barerne. Det betyder at man langt hellere vil bruge $10 på at gamble hvor man så kan få 2-4 drinks, fremfor at købe en enkelt drink for $10 i baren. Men når man så er igang og det går godt, man vinder lidt penge og får serveret flere drinks .. Så begynder man pludselig at tabe lidt igen. Men det gik jo så godt og jeg hygger mig, så jeg kan godt lige smide $10 dollars mere i. Og sådan fortsætter det så. Lusket, men effektivt og yderst fornøjeligt :-) Og hvis man giver lidt drikkepenge til de nydelige servitricer der sørger for at holde én velhydreret, sørger de til gengæld for at komme igen lidt oftere og for at de drinks man får indeholder tilpas meget alkohol.

Vi holdte os til spillemaskiner da det var en ret travl weekend, her til halloween, hvilket betød at man ved de billigste borde med blackjack og poker skulle spille for mindst $15 pr hånd, hvilket er lidt mere end hvad jeg havde budgetteret med. På maskinerne kunne man spille helt ned til 1 cent pr gang, hvilket betød at man kunne sidde ret længe og få gratis drinks – til gengæld er der så færre servitricer tilknyttet et større område, hvilket betyder at man ikke får drinks helt så ofte. Det betyder også at når man vinder, så vinder man ikke helt så stort. For at vinde, det gjorde vi :) Da jeg forlod Vegas havde jeg vundet flere penge end jeg havde spillet for – Ca. $150 i overskud blev det til. Dermed ikke sagt at turen i sig selv var indbringende – nej, nej – De har skam styr på at få vristet de sidste kontanter ud af folk. Udover at tilbyde fantastiske shows og buffeter er der rig mulighed for at bruge penge hvis man virkeligt vinder stort. Der er alt fra Ferrari- til Gucci- og smykkebutikker.

Et lille udsnit af Ferraributikken på Encore. For at få lov at komme ind skal man enten betale $10 eller bevise at man er nuværende Ferrari-ejer.

Et lille udsnit af Ferraributikken på Encore. For at få lov at komme ind skal man enten betale $10 eller bevise at man er nuværende Ferrari-ejer.

Vi besluttede os for at springe over buffeten på Wynn og bare gamble videre, da vi hyggede os utroligt meget med de indbringende spil og de gratis drinks. Tiden flyver afsted når man har det sjovt og det er umuligt at finde ud af hvad klokken er, når man er inde i et kasino. De har simpelthen sørget for at lave det så snørklet som muligt at finde ud, samtidigt med der ingen vinduer er. Fuldstændigt uafhængigt af tidspunktet er det muligt at gamble, spise og købe ting – Men det hele bliver nu alligevel lige takken sjovere om natten.

Vi fandt i stedet en taco-bar på vej hjem, hvor vi fik spist os godt mætte. Efter at have fartet lidt rundt i Vegas på nogle forskellige små-barer og klubber tog vi en taxa hjem.

Vi sov til midt på dagen, hvor vi fik lidt nem mad og gik ned til poolen. Her brugte vi et par timer på at nyde det gode vejr, før vi endnu engang satte snuden mod Wynn-buffeten. Denne gang med en del mere viljestyrke nåede vi frem. $40 dollars for buffeten og $15 for alt det vin og øl man kan drikke giver i alt $60 pr mand, når man lægger skat oveni.

100% det hele værd.

Buffeter i Vegas er nærmest noget der ikke kan forklares. De er fuldstændigt enorme med alle mulige former for mad man kunne ønske sig.

Buffet med alt hvad man kan ønske sig: Kød, Pizza, pasta, seafood, kinesisk mad, sushi, salatbar, deserter.. Alt.

Buffet med alt hvad man kan ønske sig: Kød, Pizza, pasta, seafood, kinesisk mad, sushi, salatbar, deserter.. Alt.

En lille del af desertbuffeten.

En lille del af desertbuffeten.

Vi endte med at tilbringe 3 timer ved buffeten. Og vi har stadig ikke prøvet det hele. Det var virkelig en oplevelse i sig selv, alle pengene værd og nærmest turen værd. Det kan kun anbefales til alle der nogensinde kommer til Las Vegas. Iiiind og prøv det.

Efter at have spist os (alt, alt, alt for) godt mætte gik vi ind og spillede lidt. Vi havde besluttet os for at vi skulle feste i aften og hørt at et af de bedste steder at gøre dette ville være XS Nightclub på Encore.

Igen; sikke et sted! Selvom det kostede $30 at komme ind var det alle pengene værd. Masser af mennesker, et kæmpe poolområde udenfor og en DJ ved navn Steve Angello, som jeg ikke umiddelbart kender men åbenbart er med i Swedish House Mafia og utroligt dygtig til det der med lyd. Til at hjælpe hans musik lidt på vej var der et utroligt fedt lasershow, røg og konfetti der blev spulet ud over folket på taktisk smarte tidspunkter i forhold til musikken. Virkelig en oplevelse.

Lasershow på XS, hvor man lige kan skimte DJ'en i midten af det hele.

Lasershow på XS, hvor man lige kan skimte DJ’en i midten af det hele.

Dette blev hurtigt til endnu en sen, men utroligt sjov aften!

Dagen efter sov vi igen længe og tilbragte et godt stykke tid i poolen – efter min mening en af de fornemmeste måder at komme sig efter en tur i byen. Da vi lå i poolen fløj der en zeppeliner henover byen. Det er åbenbart også en ting man kan bruge sine penge på herovre. Vi overvejede kort om det var noget vi skulle, men vi havde allerede lagt planer for resten af turen.

I aften, søndag, skulle det være Penn & Teller show på The Rio og dagen efter, mandag, ville vi leje en bil til Grand Canyon.

Vi startede med at gå ned ad the Strip igen for at kigge lidt tættere på nogle flere af hotellerne – vi havde primært været på Wynn, Encore og LVH og havde ikke rigtigt fået set så meget på de andre enorme hoteller der lå der.

Wynn og Encore.

Wynn og Encore.

Da det begyndte at blive lidt senere tog vi en taxa mod Rio. Af en eller anden grund var der enormt meget trafik inde i Vegas så det endte med at tage noget tid. Heldigvis er taxaerne herovre helt bestemt til at betale sig fra, så det endte ikke med at koste mere end en $15-20 selvom vi sad fast i trafikken i 10-15 minutter.

Penn & Teller er et sæt tryllekunstnere med en sund mængde skepsis overfor hvordan magi og det spirituelle – De har turneret i hele verden og haft et show ved navn “Penn & Teller: Bullshit!”, som jeg har været meget begejstret for, hvor de modbeviser diverse paranormale hændelser og hvordan man selv kunne gøre det, hvis man havde lyst. De har gennem de sidste 12 år haft deres show på Rio i Las Vegas.

Hele deres show fortæller de om hvordan man snyder folk og hvordan det i virkeligheden er snyd og humbug det hele de gør. De fortæller også ofte hvordan de tricks de laver virker, samtidig med de stadig formår at snyde én fuldstændigt, så man sidder tilbage med en følelse af at man ved præcist hvad der skete uden på nogen måde at være klar over hvordan de gjorde det. Rigtigt underholdende og bestemt anbefalelsesværdigt.

Søndag kom vi, nogenlunde, tidligt i seng, da vi havde besluttet os for at stå tidligt op dagen efter, leje en bil og køre til Hoover Dam og Grand Canyon. Men jeg har vrøvlet længe nok her, så det bliver lige i det næste indlæg.

Las Vegas? 10/10 – ville helt klart komme igen!