Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/f/b/frederikjuul.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/post-template.php on line 251 Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/f/b/frederikjuul.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/post-template.php on line 251 Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/f/b/frederikjuul.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/post-template.php on line 251 Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/f/b/frederikjuul.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/post-template.php on line 251 Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/f/b/frederikjuul.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/post-template.php on line 251 Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/f/b/frederikjuul.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/post-template.php on line 251 Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/f/b/frederikjuul.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/post-template.php on line 251 Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/f/b/frederikjuul.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/post-template.php on line 251

Roadtrip! Part 2

Efter at have tilbragt natten ved San Simeon, blev det tid til at skulle videre. Før vi tog nogle steder, gik vi en tur ned på stranden. Vi havde besluttet os for, at vi ville i havet – Det var et af målene med turen – Men det skulle ikke være her. I stedet gik vi en tur langs med vandet og kiggede lidt rundt. Overalt lå der noget mærkeligt tang med finner og lange haler; op til flere meter. Meget anderledes fra hvad man er vant til fra Danmark. Hvor vi i Danmark er vant til måger langs kysterne, er der pelikaner herovre i stedet. Det er lidt skægt at se hvordan livet er anderledes, andre steder i verden.

Efter vores lille strandtur vendte vi bilen mod syd igen, mod San Luis Obispo. Her mødes highway 1 and highway 101, så planen var at stoppe der for at proviantere og så sætte kursen nordpå igen, mod Santa Cruz. Vi havde dog rigeligt med tid, så da vi passerede en slags marked på vejen, stoppede vi op for at se nærmere.

Flotte biler i massevis!

Flotte biler i massevis!

Det viste sig at være et Car-Show, med masser af gamle og nye amerikanerbiler i tip-top stand. Nu er jeg ikke den store bil-freak, men det var rigtigt spændende at gå og kigge på det hele. Og med country-band og stor amerikansk BBQ var det virkeligt tydeligt at vi var endt midt i en super autentisk amerikansk begivenhed. Vi besluttede os for at spise frokost her, selvom det var lige tidligt nok, og satte os til bords med grillkylling, coleslaw, hvidløgsbrød og chili con carne. Det var en oplevelse, for det var så utroligt amerikansk, at andre ville tro man overdrev, hvis man fortalte alle detaljerne.

Ægte amerikansk mad.

Ægte amerikansk mad.

Efter at have brugt en lille times tid på at sludre med amerikanere og kigge på biler, kørte vi videre sydpå igen. Vi fandt en strand, hvor vi besluttede os for en hurtig tur i vandet. Et hurtig stillehavs-dyp senere, var vi et par briller fattigere. Vi fortsatte dog i godt mod, længere syd på. Her fik vi tanket op til den sidste del af turen og vendte så næsen mod nord igen. Planen var at købe en engangsgrill og så finde en strand, vi kunne sætte os ved og grille, til aftensmad. Engangsgrill lader dog til at være et lidt mere europæisk koncept – De tager simpelthen deres barbeque for seriøst herovre, til at nøjes med sådan en lille fyr. I stedet købte vi godt med tortillas, avocado, frugt og (for første gang på turen) kød (!).

Godt 5 timer tog turen ad highway 101 – Denne gang i et noget mindre bakket terræn. Det gjorde turen noget mere behagelig, men noget mindre billedværdig.Vi fik dog udsigt over et enormt oliefelt, hvor der stod oliepumper strøet ud over landskabet.

Da vi ankom til Santa Cruz stod vi med problemet igen – Vi skulle finde et sted at sove. Vi tastede “santa cruz camping” ind i google maps, som førte os ned i nærheden af Santa Cruz National Park, eller noget i den retning. Det viste sig at være et alderdomshjem. Vi spurgte en kær gammel dame om vej til det nærmeste campingsted, men det vidste hun ikke noget om. I stedet forsøgte vi at køre lidt nordpå, til en lille surferby ved navn Davenport. Efter umiddelbart ikke at kunne finde noget, holdte vi ind på en parkeringsplads og afbrød nogle amerikanere som sad og grillede. De foreslog en camping plads kun 15-20 minutters kørsel væk. Det er skægt, hvordan det herovre er “kun” 15-20 minutter væk, hvor det derhjemme ville være “hele” 15-20 minutter væk. Vi satte os i bilen igen og kørte mod solnedgangen.

Solnedgang, fra bilsæde.

Da vi ankom til campen var der mørkt. Og vi havde stadig ikke fået noget at spise. Vi kørte ind ad en lille grusvej, inden vi nåede stedet. De få biler der havde kørt modsat vej af os, gav os bange anelser om en overfyldt lejr, men jeg hoppede ud og gik ind og spurgte til forholdene. Vi skulle jo kun bruge en lille plads, natten over, til et par telte. Her fik vi pænt at vide, at stedet var propfyldt og at ejeren sagtens kunne have solgt 200 pladser mere i dag, hvis han havde haft muligheden. Ikke just de bedste nyheder, da det tydede på at det ville blive halvsvært at finde en plads hvorend vi tog hen.

Det måtte gøres noget – nogen måtte tage en beslutning.

Derfor kørte vi ind ad en lille grusvej, vi havde set lidt før. Nu skulle vi bare finde et sted, hvor der var plads nok til at sove. Kort før vi passerede et “private property”-skilt, blev vi enige om at det nok ville være en god idé at vende om. Vi havde trods alt ikke lyst til at blive skudt. På vej tilbage af grusvejen, var vi dog så heldige at vi fandt en lille åbning i en skov. Her kørte vi ind og det så ud til at vi fint kunne sætte vores telte op, uden at være i vejen for nogen. Jovist – Det var da ulovligt – Men der kommer jo ikke nogen ud og checker mit i en eller anden tilfældig skov, lige ved siden af en motorvej.

Vi fik hurtigt dækket op til aftensmad i mørket og gik igang. Vi sikrede os ikke at efterlade noget affald, da vi gerne ville undgå den værste kontakt med vaskebjørne og ganske almindelige bjørne, samt slanger, egern og hvad der ellers er til at finde i sådan en skov.

Lige før vi faldt i søvn, fik vi os dog en overraskelse. Bedst som vi havde lagt os til rette, startede sirenerne på en politibil og vores lille lund blev fyldt med blå og røde lys.

Heldigvis havde den andre planer og kørte videre, så vi kunne få en ordentlig nats søvn.

Mandag morgen stod vi tidligt op og kørte ud for at finde et sted med rindende vand, hvor vi kunne spise morgenmad. Vi stoppede ved et lokalt surfersted hvor vi stod og så ud over bølgerne mens surfere overalt omkring os trak i våddragt og gjorde deres surfbræt klar. Det nærmest meditativt at stå der og kigge ud over havet.

Vi blev enige om at tage turen til Santa Cruz én gang til. Vi havde hørt en del om det, men synes ikke vores korte ophold havde været helt nok. I stedet kørte vi ned til stranden, som åbenbart er ret så populær. Det lader til at Santa Cruz er noget nær Staternes Gran Canaria.

Stranden ved Santa Cruz. Læg mærke til tivoliet, som følger hele strandens kant. Fordi det jo ikke er nok bare med strand.

Stranden ved Santa Cruz. Læg mærke til tivoliet, som følger hele strandens kant. Fordi det jo ikke er nok bare med strand.

Santa Cruz er fedt. Vi brugte de første par timer på bare at gå rundt og opleve. Vi fik set nogle af de historiske landmarks – Det vil sige ALT, der er ældre end 30-50 år –  såsom deres pier, hvilket er en bro, som går lang ud i vandet. Som man kender det fra Danmark, hvor bådene ved en havn ligger langs med. Herovre er det så med restauranter og asfalteret vej. På træværk. Med masser af sæler under.

De er helt vilde med sæler herovre!

Et lidt bedre overblik over boardwalken. Bygningen er et enormt arkade- / spille-center.

Et lidt bedre overblik over boardwalken. Bygningen er et enormt arkade- / spille-center.

Derudover gik vi rundt i deres Boardwalk, endnu et historisk syn, hvilket er det store tivoli. Her støtte jeg for første gang ind i en corndog, hvilket jeg blev nødt til at prøve. Tivoliet og strand var fantastisk, med corndog’en var lidt en blandet oplevelse. Der er en pølse, rullet i majs-dej og dypstegt, serveret på pind. Den var meget skæg at prøve og smagte nu også meget fint, men må indrømme jeg var en smule kvalm bagefter.

Til eftermiddagstid satte vi os i bilen igen, for at køre det sidste stræk, hjem til Berkeley. Vi gjorde et hurtigt stop ved den svenske ambassade (IKEA), for at købe småfornødenheder. På vej ind skiltede de med, at dette var en “gun free zone”, så vi følte os meget sikre. Og så var dét det. Slut med roadtrip for denne gang. Super fed tur! :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Post Navigation